Om franske vine

Historien om fransk vinproduktion er interessant. Frankrig leverer alle typer vin. Lige fra de billigste druer i 3 liters BIB (Bag-in-box) hele vejen over Appelation Controllée til Vin de Pays ned til Vin de table. Hvis du tror, at prisen er den afgørende faktor med hensyn til hvordan du finder de bedste vine, er jeg nødt til at skuffe dig. Så tager du nemlig helt fejl.

Hvidvine
Mange vil allerede kende til tyske vine. Alsace-Lorraine er inspireret af en del af disse traditioner. Der findes mange andre druer som også giver fremragende hvidvine:

  1. Chardonnay
  2. Pinot Blanc
  3. Sauvignon Blanc

Som jeg nævnte har tyskerne haft en del påvirkning af markedet for hvidvin. Riesling-druen er særligt populær. Der er mange prisbillige vine i den søde genre baseret på denne drue, men sandelig også mange gode Riesling-vine. Når de serveres afkølede mens solen bager er de fremragende. Noget du måske bør huske når sommeren endelig kommer til disse breddegrader.

Rødvine
Der er mange druer som giver gode rødvine:

  1. Cabernet Sauvignon
  2. Syrah
  3. Grenache

En af mine favoritter, som i øvrigt ikke er specielt dyr i Frankrig er Chinon vinene fra Loiredalen, og i den højere prisende særligt 2004 “Châteauneuf-du-Pape Cuvée Grande Garde Saint-Benoit”. Det er en vin på omkring de 90,- herhjemme, men virkelig fremragende. Det er helt fænomenalt, at du kan få samme vine til en tredjedel hvis du en dag selv tager på ferie i Loiredalen. “Châteauneuf-du-Pape” betyder pavernes vin, og det må erkendes, at paverne gennem tiden har haft god smag for vin.

Med et smil på læben kunne man sige, at når de ikke kan interessere sig så meget for skønne damer kan de da i det mindste nyde vindruerne. 🙂

Rosevine
Der er mange druer som giver gode rosevine, som du med garanti gerne vil prøve:

  1. Grenache Gris
  2. Clairette
  3. Cinsault

Rosevinene forbavsede mig voldsomt da vi første gang drog på ferie i Frankrig i 2006. Her i landet har vi måske 10-15 rosevine, hovedsageligt fra enten Spanien eller Californien. Vi er først i nyere tid begyndt at se franske rosevine. Men jeg blev meget overrasket da en af vore bedste venner, Cyril, viste mig et lokalt supermarked, Géant. De havde adskillige rækker med rosevine.

Som I sikkert kan forestille jer, var mine begreber om vine tidligere, at jeg foretrak modne rødvine, mens min hustru var mest til halvsøde hvidvine. Rosevine tog os begge med storm. Tidligere kendte jeg kun Zinfandel fra Californien, men har nu også oplevet både franske og græske rosevine.

Voltaires filosofi
Det er værd at bemærke, at der er mange som misbruger alkohol. I vores samfund er det nemt at det sker. Selskabelige sammenkomster indeholder ofte øl og vin i rigelige mængder.

Jeg foretrækker alt med måde, og i den forbindelse er det en nydelse at drikke mindre vin – men til gengæld drikke den vine vi kan lide når vi har fri til at kunne nyde denne vidunderlige måde at servere en god vindrue. Voltaire sagde engang, at “der er mere filosofi i en flaske vin end i mange bøger.” Han havde absolut ret, men denne passion skal naturligvis aldrig overdrives.

Held og lykke med jeres udflugt i dette smukke univers. Når du besøger Frankrig skylder I virkelig jer selv at tage mange forskellige flasker med hjem så I også kan nyde denne variation som franskmændene har, selv i små supermarkeder. De drikker ikke ret meget af den vin som bliver eksporteret, og jeg forstår dem faktisk godt: de er kloge nok til at eksportere en del af det så de ikke selv skal konsummere det… 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.