Det er ufatteligt sørgeligt at læse, at det danske skolesystem tydeligvis kun prioriterer dansk og engelsk i undervisningen. Fransk og tysk nedprioriteres selvom det for længst er et erklæret mål fra EU, at vi alle mestrer modersmålet samt to EU-sprog.
Når Charlotte Dyremose i en artikel citeres for at mene, at det skulle være “endnu vigtigere at sikre, at dansk fortsat anvendes som akademisk sprog inden for alle fag” så udviser hun så absolut manglende kendskab til akademiske studier. Selv kortere videregående uddannelser som en MultiMedieDesigner er også lagt an på en international linje med engelsk som hovedsprog, og mange økonomiske studier har ligeledes engelsk som hovedsprog. Mange teologiske værker er forfattet på tysk og så fremdeles.
Det undrer mig ikke, at danskerne er ved at indgå i et Korsbæk-syndrom for når jeg nævner, at jeg taler og skriver engelsk og fransk lige så perfekt som dansk så undrer folk sig særligt over hvor det franske kommer fra. Jeg har en stor kærlighed til det franske, som kommer ved det at jeg startede min skolegang med børnehave som 3-årig på den franske skole — såkaldt “Prins Henriks Skole” i dag, selvom ingen af prinserne nogensinde har gået på skolen.
Vi skal til at tage os sammen for vores udsyn på verden omkring os har taget voldsomt skade af en misforstået version af “bevar Danmark” som er kommet siden vores politiske tone er blevet alt andet end anstændig de seneste år. Det er dybt skuffende, og vi bør tage os sammen før fransk og tysk forsvinder helt fra nye læreres curriculum. Når dét først sker, så er løbet kørt.
Hvordan vil vi nogensinde bilde hinanden ind at vi kan øge eksporten hvis vi til sidst kun taler dansk? Nej, vel?
