Hvad er “flot design”?

De fleste kan blive enige om, at B&O er “flot design” — også selvom vi aldrig kunne drømme om at købe det. Produkterne er dobbelt så dyre som langt bedre tekniske specs andre steder, men det er, indrømmet, flot. Man skal blot huske, at har man håndværkere på besøg, så risikerer man nogle steder indbrud et par uger efter. Dette er et erkendt problem, som må være kilde til stor irritation i et land hvor man ikke tager særlig konsekvent på det.

Anyway, tilbage til emnet. Når nu emnet så bliver webdesign, hvad er så “flot”? Nogle kan godt lide enkle farver — det stilrene, som mange vist kalder det. Andre foretrækker lidt flere farver. Nogle går helt amok og skal have både billede og lyd på forsiden, og går det helt galt vælger flere at bruge Flash.

Modsat mange andre, som alligevel kun bruger skabeloner, så KAN jeg godt lave en Flash-side. Jeg er bare slet ikke tilfreds med den manglende optimeringsmulighed i forhold til søgemaskiner [såkaldt “SEO” – Search Engine Optimization]. På samme måde er jeg ikke helt vild med en standard-løsning hvor JAlbum skulle styre alle vores billeder på én gang. Hvis du surfer lidt rundt på familiedomænet vil du faktisk opdage, at der kommer en lille tekst frem når du holder musen henover et billede. Den slags kommer fra ordentlig håndkodning af siderne hvor alt-tagget er defineret.

Så “flot” design afhænger i meget høj grad af hvad man ønsker at opnå. Hvis der skal være animation er det ikke nødvendigt at gå til Flash alene af den grund — faktisk vil det være langt smartere at bruge Photoshop og derefter ImageReady til at skabe overgangen mellem de enkelte “slides”/billeder. Så er man også fuldkommen uafhængig af hvad folk der besøger ens sider har installeret på deres maskiner.

Smarte drenge?

Smarte drenge programmerer sågar i ASP og leger med masser af funktionalitet i .NET Framework. Hvad sker der så når den besøgende skal bruge funktionaliteten. Så får den besøgende tilbudt et kæmpe download for at kunne eksekvere funktionen. Super-smart at lave avanceret kodning, men så skal man have styr på hvad ens målgruppe har på sine maskiner.

Script-kiddies kan en hulens masse. De kan klikke med musen, men hvis noget driller så kan de ikke så meget mere. Dét forklarer vist forskellen mellem noget der ER flot eller noget der VIRKER

W3, validering m.v.

Hvis du til gengæld en dag skal i gang med håndkodning så sørg endelig for at sætte dig ind i validering for hvis dine sider validerer er du næsten helt sikker på at dine sider ser ordentligt ud i alle browsere. Ordentlig brug af CSS [CSS = Cascading Style Sheets – Stilark] gør det muligt at rette hele domænets udseende ud fra én side – det eksterne stilark. Se, så bliver webdesign også en smule nørdet, og det er præcis derfor jeg synes det er sjovt.

Om det altid er flot kan den besøgende jo selv bestemme. Der er tre valg: acceptere udseendet, anbefale (og/eller vise noget bedre) eller surfe videre. Beklager men det er vel så nemt det kan siges, eller hur? 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.