Fantastisk gave

Fruen havde, med sædvanlig elegance, fundet en genial skjorte med lækkert slips. Det vil pryde fremtidig deltagelse i diverse arrangementer. Den slags er blevet temmeligt dyre, og er ikke mere hverdagsinvesteringer nu til dags. Kvalitet koster.

Fantastisk mad

Fruen havde ligeledes fået den geniale idé, at vi skulle afprøve “Ferdinand’s Bøfhus” oppe i Slagelse. Må sige det var genial service. Vi fik begge oksemørbrad der var mørt som smør med dejlige oliestegte grøntsager der gav dejlige sprøde brocolli og champignoner og peber som virkelig havde smag og kraft. Ungerne fik indbagt kylling og pommes frites. Derefter dessert til ungerne, kaffe til den gamle og the til fruen. Til en pris på kun 898,- for to voksne og tre børn med drikkevarer og hele molevitten. Det kan ikke gøres bedre.

Der er noget helt særligt ved sådan en dag – god mad sætter altid positive spor i den måde vi ser tingene på. Lækkert og dejligt. Tak til alle som hilste pr. mail og telefon på dagen. 🙂


Jo, lige en sjov detalje mens jeg husker det: Christopher tog den pyntesalat der var på tallerkenen og rakte den frem til sin mor som om: “Det skal jeg ikke bruge!” Hans ansigtsudtryk er altså genialt. Han er vild med gulerødder og mange andre grøntsager, men lige den pyntesalat var ham et sjovt element i en ellers harmonisk tallerken.I sådanne situationer er det altså en udfordring at holde masken som forælder… 😉

Dette indlæg blev udgivet i Ikke-kategoriseret. Bogmærk permalinket.