Begrebet alder — set i 37-årigt perspektiv

Begrebet “alder” er sjovt når det ses i 37-årigt perspektiv. Der er 30 år til jeg runder de 67, og til den tid er vores datter 1 år nærmere de 40 end jeg er i dag…

Tiden går, med andre ord, rigtig stærkt. Til den tid er det måske ikke engang 67 der er pensionsalderen. Allerede nu er der klare krav til det at få folkepension. Hvis vi flyttede til Frankrig i morgen ville jeg såmænd ikke engang kunne opfylde kravet om at have boet her i landet i mindst 30 år siden jeg fyldte 15. Det krav opfylder jeg først om 8 år.

Hvad har mon gjort at vi i dag har fået bopælspligt? Det skyldes uden tvivl spekulationen i at flytte til udlandet for at spare i skat, men mon ikke de fleste nok i forvejen bruger den sparede skat på at lave sig en privat pensionsopsparing?

Reglerne om brøkpension kan ramme diplomater hårdt. Hvis de har arbejdet i statens tjeneste i mange år, med diverse udstationeringer, så opfylder de faktisk ikke engang bopælspligten. Hvad mon situationen bliver for dem? Den slags regler kan ramme meget skævt – og måske særligt folk der ikke engang var målet for de regler der etableres. Mens jeg gik på den franske skole, der i dag kendes som “Prins Henriks skole” (selvom ingen af prinserne har gået på skolen), var der rigtig mange som var del af CD (Corps Diplomatique), og derfor var det at rejse en naturlig del af det miljø vi levede iblandt. Gode venner det ene år var måske på den anden halvkugle året efter…

Nu er det såmænd heller ikke pensionering jeg ligefrem tænker på — andet end jeg da naturligvis ser frem til de mange lange udlandsrejser der til den tid kan gennemføres. Med børn i skolealderen er der en naturlig grænse for hvornår vi kan drage udenlands, men til den tid bliver det da sjovt at nyde sit otium under lidt varmere himmelstrøg.

Til den tid vil det være 51 år siden jeg i 1989 begyndte at hygge mig med DOS-prompten, og gik fra Windows 2.11 til Windows 3.0. Dengang var det en 80286 CPU med 12Mhz. I dag har vi for længst passeret Gigahertz. Dengang var harddisken på 65,5 megabyte. I dag er en USB-nøgle på 2 Gigabyte allerede blandt de “gamle” størrelser. I dag får vi terabyte på harddisken, og hvem ved hvad de næste mange år byder på af fantastiske opfindelser.

Vi har allerede ideer om multimedier på meget lille lagerplads, men i fremtiden vil maskiner på størrelse med det vi i dag kender som f.eks. iPad være store multimediecentre med fantastiske datamængder til rådighed. Måske vil vore dokumenter være lagret i en lille chip i det ur vi går med på håndleddet, og indeholde mere data end vi i dag overhovedet tør drømme om.

Perspektiverne er fantastiske, men det skader ikke engang imellem at se tilbage og se lidt på hvor langt vi rent faktisk er nået. Jeg er, for at sige det mildt, dybt imponeret over udviklingen. Nostalgi betyder noget helt andet i dag end da jeg bare så fremad på den første specielle dag, herunder f.eks. da jeg blev 18 – og myndig. Havde nogen dengang fortalt mig at jeg i dag ville være familiefar med 3 børn og en hustru jeg snart har været gift med i 9 år, så ville jeg have grinet. I dag er tingene sket hurtigere end jeg nogensinde kunne forudse.

Derfor er budskabet i dag på bloggen: husk at lytte til de grå hår. Inden du får set dig om er du selv gråhåret, og den viden du har, og det udgangspunkt du får med tiden er slet ikke til at forudsige i ungdommens perspektiv.

Jeg har altid troet på at fremtiden bygges af folk med nye ideer. Jeg håber med min åbenhed at være imødekommende for den fortsatte udvikling, men jeg erkender samtidig at det bliver sværere at vænne sig af med gamle vaner efterhånden som vi bliver ældre. Holdninger formes og meninger brydes, og modenhed kommer i takt med at vi accepterer tidens gang — også selvom årene flyver forbi hurtigere end nogensinde før.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke-kategoriseret. Bogmærk permalinket.