Ferien og livet…

“I find it fascinating that most people plan their vacations with better care than they plan their lives. Perhaps that is because escape is easier than change.”  (Jim Rohn, forfatter og taler [oversat: “Jeg finder det fascinerende, at de fleste planlægger deres ferier med større omhu end de gør deres egne liv. Det er måske for flugt er nemmere end forandring”]

Det er et tankevækkende citat. Ikke alene fordi det er så rigtigt, men samtidig fordi det er så vigtigt først at erkende når (og hvis) nogen af os flygter fra et problem frem for at gøre noget effektivt ved det.De som kender mig ved, at jeg er hudløst ærlig. Stiller man et spørgsmål går jeg altså ud fra at folk gerne vil have et svar. Ellers bør de undlade at spørge mig. Jeg er taktfuld nok til at spørge om vedkommede virkelig gerne vil have svaret – hvis det er et negativt emne, der skal vendes. Men under alle omstændigheder kan vi, som mennesker, kun vokse og udvikle os hvis vi lærer at erkende, at vi ikke allesammen kan være enige på alle områder.

Alle har områder hvor de kan blive endnu dygtigere. Ingen undtaget. Det farlige ville ligge i, at vi evt. ikke erkendte den manglende vision for vores liv, og derved måske brugte ferier som “midlertidig trøst.” Jeg er tilhænger af at folk finder deres passion, og dernæst går helhjertet efter den.

Spørgsmålet er: hvor meget tid har du allerede nu brugt på din kommende ferie? Dernæst: hvor meget tid har du brugt på dig selv?

Før du afviser indlægget, så er der ikke tale om, at udvikle sig uden sin partner. Men der er en erkendelse af at alle må udvikle sig i hver sin retning. Det civiliserede er at erkende, at vi har fælles punkter på nogle områder og forskellige holdninger/interesser på andre.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke-kategoriseret. Bogmærk permalinket.