Kaffe på gammeldaws manér…

Der er noget vildt fantastisk ved, bare engang imellem, at give sig tiden til at lave kaffe på god gammeldaws manér. Tragten i termokanden, og elkedlen, der producerer den bedste varme oplevelse. Der hvor du får det fulde udbytte af kaffebønnerne.

Kaffemaskiner er gode. Nogle endda rigtig gode. Men man kan nu engang ikke løbe fra at varmt vand ikke kun befinder sig nær de 80 graders celsius… 🙂

Det var ganske morsomt da jeg for nylig derfor købte en grøn kaffetragt, for jeg var lidt spændt på smagen. Jeg husker svagt da forældrene i sin tid havde en kaffekolbe som vi alle var dybt fascinerede af når vandet hævede sig op i kolben, og det buller-kogte i de små tre minutter før kaffekolben blev taget af blusset, og når temperaturen faldt, kom den begsorte kaffe ned til resten af vandet, og gav en dybt aromatisk smagsoplevelse.

Det er måske ikke moderne her i det 21. århundrede, men du skylder i hvert fald dig selv denne smagsoplevelse, når du får tid i løbet af året. Når der kommer disse dybt kolde dage, så kan det måske også give dig ekstra varme når du har været ude og rydde fortovet for sne.

God fornøjelse.

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.