Kompliment – hvorfor ikke et fag i skolen?

“Few things help an individual more than to place responsibility upon them and to let them know that you trust them.” – oversat: “Der er ikke meget der kan hjælpe en person mere end at give dem ansvar og at lade dem vide, at du stoler på dem”
(Booker T. Washington, 1856-1915, underviser og forfatter)

Det er så sandt som det er sagt: folk vokser når vi fortæller dem, at de er vigtige, at vi sætter pris på dem etc.

Tænk blot på disse eksempler på ting vi ofte tager for givet:

  • Hvornår har du sidst fortalt din partner, at du er glad for hendes/hans indsats?
  • Hvornår har du sidst fortalt dit barn, at du stoler på ham/hende?
  • Huskede du, at fortælle en kollega, at du var glad for opbakningen til fredagsmødet?
  • Hvornår har du sidst benyttet lejligheden til at takke en ven/veninde for hans/hendes venskab?

Jeg er selv blandt de mindre dygtige til at huske at give udtryk for alt dette. Værst af alt er hvor lidt jeg var klar over en af de “forsvarsmekanismer” mange iblandt os bruger i hverdagen. “Tak, men ingen problemer. Jeg gjorde såmænd ikke andet end det der kunne forventes i situationen” eller “Ingen grund til at takke. Vi hjælper jo hinanden” er begge blot nogle af de eksempler på svar jeg tidligere har brugt.

Det jeg ikke har bemærket – før nu – er, at jeg ved at “skøjte henover” komplimenten faktisk nedgør den anstrengelse som modparten har gennemgået for at komme med bemærkningen/rosen/erkendelsen. OK, det kan selvfølgelig også være en person, der ikke har haft svært ved dette, men jeg har tidligere risikeret at negligere en anden persons handling når jeg har foretaget dette skøjteløb.

Nogle vil straks sige: “Jamen det er en del af at blive moden”…. Hvilket er fair nok. Men jeg vil nu alligevel godt bruge dette indlæg på at fortælle jer alle der læser denne blog, at jeg værdsætter jeres interesse i skriverierne. Tak.

About the author

Blogger, inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker. Tidligere uddannelseskoordinator, og var aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent ved DSB heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre børn i alderen 15-19, som bor sammen med deres mor.