En sær kommentar gav god snak med datteren om online mobning

Det var lidt sjovt, at en sær kommentar faktisk gav inspiration til en god snak med datteren om mobning. Det var faktisk både positivt og nyttigt. Vi havde talt lidt om hvordan folk kunne finde på at agere på bl.a. Facebook, og hun har tidligere givet udtryk for, at hun på en måde godt kunne forstå dem, som dropper netværket.

Da jeg fortalte hende hvordan man kan håndtere negative bemærkninger sagde hun straks: “Fed måde at håndtere haters!”

Jeg er naturligvis enig. Ellers havde jeg heller ikke gjort det sådan… 🙂

Men egentlig er det lidt morsomt, for vedkommende var nok ikke klar over, at en ganske almindelig søgning på IP-nr. viser, at personen er bosiddende omkring Haslev og bruger internet via SEAS-NVE. Nu er jeg ikke typen, der gider dykke længere ned, men jeg undrer mig da over hvorfor en person skulle have lyst til at skrive den slags kommentarer.

Jeg tror faktisk alle et eller andet sted ville ønske, at adfærden online var lige så almindelig og positiv som IRL. Det ville sikre en langt bedre atmosfære, hvis vi alle talte pænt til hinanden.

Anyway, det var en super chance da to af de tre unger var forbi til at få mange snakke, og lige nøjagtig denne var en inspiration, også selvom vedkommende tydeligvis ikke har læst specielt meget Emma Gad.

Fortsat god søndag herfra til alle bloggens læsere.

2 Responses to “En sær kommentar gav god snak med datteren om online mobning”

  1. Britt Malka siger:

    Det er da godt nok en ubehøvlet besked at efterlade. Jeg vidste ikke, at man skulle ligne Brad Pitt for at skrive blogs. Og “Anna” gemmer sig fint under et anonymt ikon i stedet for at vise sit billedskønne fjæs.

    Jeg ville mene, at det indre er vigtigere.

    Godt gået af dig at takle det på den måde. Jeg kan godt lide dit, “Jeg lever ikke i en verden hvor man photoshopper sig til et kunstigt billede”. Nemlig!

  2. Tak for din kommentar og opbakning.
    Jeg er helt enig, og min første reaktion var bare at slette kommentaren, men jeg tænkte egentlig at det kunne være læring for flere at se hvordan man kan tackle den slags venligt – selv når folk bliver personlige.
    Jeg blev jo lidt stolt da datteren gav en tommel-op også. -)
    God dag herfra til jer. 🙂

Leave a Response