Bo Warmings bortgang

Som de fleste politik-nørder nok allerede vil vide, så gik Bo Warming bort i starten af november. Han var i sin tid en flittig læserbrevsskribent, og nyhedsgrupperne flød mange år efter om Mogens Glistrups “genialiteter”, som BW mente Glistrups ideologi var. Selvom jeg selv er dybt uenig, må vi rent historisk erkende, at der engang var et folketingsvalg hvor mange delte Glistrups tanker.

I bagklogskabens klare lys kan alle se, at der skete noget med Mogens Glistrup da først han kom ind i folketinget. Fra han var en revisor som forsøgte at rokke bureaukratiet, så endte det med, at hans ideologier blev fremmedfjendske. Hvor alle senere tydeligt kunne gennemskue Glistrups forfejlede politiske taktik, så var der nogle få som “holdt fast” ved Glistrups tanker, som det også blev set kort tid før projekt Fremskridtspartiet kuldsejlede helt.

Det er i dette perspektiv Bo Warmings bortgang bør ses. Nyhedsgrupperne vil blive langt mindre aktive, og det er godt det samme, i princippet. Danske nyhedsgrupper tiltrækker i forvejen mange trolls. Samtidig må det også siges, at vi engang imellem har brug for folk som udfordrer vore holdninger. På dét plan vil han nok blive savnet af nogle, fordi man aldrig på forhånd kunne gætte hvilke kommentarer der kunne komme fra hans pen.

Selv de mennesker vi er uenige med fortjener respekt i den forstand at en provokatør har gjort sin del, uanset om vi er enige med metoden han brugte. Æret være hans minde.

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.