I dag er det syv år siden den kendte nazijæger Simon Wiesenthal døde. Han var forfatter til talrige bøger om 2. verdenskrig og de uhyrligheder der foregik dengang. Den mest fænomenale kvalitet hos ham var, at han aldrig var bitter. Hans bøger er livsbekræftende, også selvom de beskriver en bagside af menneskeheden hvis lige vi næsten kun kan gisne om.
Jeg har beundret Wiesenthal for sin fantastiske positivitet igennem hele jagten på Eichmann og alle de andre der blev fundet rundt omkring i verden. Han var aldrig drevet af had, men havde en beslutsomhed som gjorde at han bare aldrig gav op. Selv de mindste spor blev der fulgt op på, og han fortjener at blive mindet for sin indsats for retfærdigheden kunne ske fyldest.
Æret være hans minde.
