32 grader og så sner det!

Yr-vejrappen melder om frost, 0 grader Celsius, altså 32 graders Fahrenheit her i KalundborgVejr-app’en Yr melder, mens dette skrives lørdag aften, om 32 grader Fahrenheit – ja, 0 grader Celsius. Jeg vidste godt, at overskriften ville skabe opmærksomhed, for de fleste tænkte nok, at jeg enten havde drukket af natpotten eller var blevet småtosset. Det er ingenlunde tilfældet. Jeg ville fange din opmærksomhed.

Det er nok de færreste, der husker fysiktimerne, hvor temperaturer blev gennemgået, men frysepunktet i Celsius er, som bekendt, 0, og det svarer til 32 grader Fahrenheit. Kogepunktet på 100 graders Celsius er 212 grader Fahrenheit, hvoraf vi kan udlede, at hver grad på Celsius-skalaen svarer til 1,8 på Fahrenheit-skalaen.

Hvis du har fulgt med på amerikanske nyheder, vil du også have bemærket, at de bruger en anden skala, og for en amerikaner falder det mindst lige så naturligt, som Celsius gør det for os her i Europa.

IT-nørder har lignende ting de bare kan huske. 640K vil altid være den magiske grænse for dem af os, der i sin tid brugte DOS. Dengang havde man en fest med at øve sig i at få så meget ledig hukommelse ved at flytte dele af systemfilerne op i Upper Memory Blocks, som var hukommelsesområdet mellem de 640K og 1Mb. 1Gb er ikke 1000 megabytes, men derimod 1024 megabytes, ligesom hver megabyte ikke er 1.000.000 bytes, men derimod 1.048.576 bytes fordi 1024*1024 giver netop 1.048.576.

De ting man har brugt meget, husker man bedre end ‘almindelig’ paratviden. 🙂

En tognørd vil også vide at sporvidden – afstanden mellem to skinner – er 1435mm i Europa, 1524mm i Rusland og 1676 i Spanien. Det er central viden for grænseoverskridende kørsel, fordi man ikke ‘bare lige’ kan komme forbi den slags forhindringer uden at man skifter hjul – de såkaldte bogier…

Rigtig god søndag til alle bloggens læsere. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.