Ugens visdomsord er: “Gå til lægen!” I går var jeg for første gang siden jeg flyttede til Kalundborg forbi min læge, og det viste sig, at det ubehag jeg havde haft siden i søndags faktisk var begrundet i en lungebetændelse. Jeg fik naturligvis recept på Primcillin, og er nu i behandling for dette.
Men lad være med at TRO det bare går over af sig selv. I en lægeudsendelse i aftes på TV2 fortalte de, at kun 20% af mænd går regelmæssigt til læge. Vi vil gerne være macho, og “det skal nok gå”… Den holder bare ikke, kære læsere.
Der er en hårfin balance i det her. Ingen skal ende med at være hypokondor. Men, omvendt, kan det ikke betale sig, at overse ting som kunne ende meget værre.