Ufatteligt snerydning ikke fungerer

Kommunesammenlægningen er ikke nogen betingelsesløs succes overalt. I Sorø ser det helt kritisk ud, i hvert fald hvad angår snerydningen. Overraskende nok kan man konstatere, at nabokommunen (Kalundborg) ikke har nogen problemer for når man arbejder i Kalundborg opdager man hurtigt, at der fra Sæby er fint føre resten af vejen.

Så melder spørgsmålet sig: hvorfor gør man ikke noget ved det i Sorø?
Det ville da være lidt smartere at få et ordentligt beredskab op at køre her i yderområderne — Dianalund og Ruds-Vedby har tidligere haft velfungerende sneberedskaber.

Det som undrer mest er, at man gerne sender folk på aktivering flere steder. Dér er folk passiveret, godt nok med jobsøgning som formål, men man var da bedre hjulpet hvis dem som kom fra vores kant (og havde kørekort) fik en traktor med hjem med noget salt. Så kunne de rykke ud med ganske kort varsel, og da de fleste alligevel har internetadgang hjemmefra kunne de fortsætte jobsøgningen i fritiden men være TIL GAVN for borgerne i aften- og nattetimerne hvor de almindelige arbejdere fra Teknisk Forvaltning sover.

Ser det ikke bedre ud at skrive på sit CV at man har medvirket i snerydningskorpset? Ganske som når man kunne skrive, at man havde aftjent sin værnepligt så melder der sig ingen tvivl om, at man kan arbejde på skæve tider, vel?

Så mit budskab til politikerne i dette kommende valgår er: drop vanetænkningen og få arbejdshandskerne på så vi alle kan få et velfungerende sneberedskab.

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.