Det var glædeligt at konstatere, at bilen blev synet mandag. Altid rart at have overstået den slags periodiske ting. Det er jo kun godt, at de værste lig er kommet bort fra vejene, men alligevel melder spørgsmålet sig engang imellem: sker der fejl nu hvor hele systemet er blevet privatiseret?
Applus er i dag blevet kæmpe salgsstativer med olie, nanoforseglinger og flere andre ting som leder tanken hen på, at man prøver at tjene lidt ekstra nu man har folk inde i lokalet. Hele formålet med Statens Bilinspektion var jo netop ENSARTEDE regler for alle, og nu er selv prisen forskellig efter der kom frit marked på prissætningen.
Men, anyway, så er jeg ganske godt tilfreds. Jeg har altid fået venlige råd og gode ideer fra disse folk, og har intet direkte at udsætte på dén service. Men alligevel nager tanken om privatisering for privatiseringens skyld en lille smule.
Under alle omstændigheder håber jeg I alle nyder vejret. Har lige overstået et maveonde som kan have haft mange forskellige årsager. I hvert fald er det nu snart tid til at nyde weekenden, og alle bloggens læsere ønskes en rigtig god weekend. 🙂