Jeg bliver altid nervøs når ordet Gourmet indføjes i en sætning. Det meste af det er optrækkeri, og det rene blær. Men lige når det gælder majs fra Bonduelle, så må jeg sige, at der ER forskel på hvilke majs man køber.
Konkurrenterne skal ikke ønske sig en blindtest, for der ER forskel i kvaliteten. 🙂
Folk der kender mig vil vide, at jeg hader majs i gryderetter. De kedelige dåsemajs fra Netto eller Aldi siger mig intet, og det føles som kedeligt fyld i retterne når der ikke er bid og smag i majsene.
Som barn kan jeg huske når majs var i sæson, og man fik lov til at lege Anders And med skrivemaskinen altimens en majskolbe blev spist. Det var specielt.
Præcis det samme smagsindtryk fik jeg faktisk forleden da jeg lavede en gryderet hvor jeg netop prøvede majs fra Bonduelle. NU skulle prøven stå efter flere års pause med majs i gryderetterne.
Behøver jeg sige, at jeg blev positivt overrasket?
De fleste der kender mig, vil vide, at jeg slet ikke ville skrive denne artikel hvis ikke det var en helt speciel oplevelse. Jeg kan varmt anbefale dig at prøve majs fra Bonduelle. Det er pengene værd… 🙂