Det var en meget stor dag for 21 år siden. Jeg gik fra ‘bare’ at være mand til at få rollen som ‘far’, første gang for 21 år siden i dag.
Det er en kæmpe fornøjelse at se børnene udvikle sig i hver sin retning. Der er stor forskel mellem at tale om udvikling, og så at mene, at det er ens børn, der skal vælge den vej, de ønsker at gå. Her har mange blandt os måtte tage selvstændig stilling i forhold til egen barndom og ungdom, og jeg mener i hvert fald selv, at jeg har løftet opgaven fornuftigt, ud fra den forudsætning jeg havde…
Det er klart at skilsmisser kan tages forskelligt. Jeg står ved min beslutning, og jeg kan også efter flere snakke forstå, at børnene også har forstået dette valg. Efterhånden som man selv bliver ældre, bliver mange ting tydeligere. Det vigtigste man kan forsikre sine børn om er, at det ikke er deres skyld, at forældrene ikke kunne sammen.
Spændende fremtid
Fremtiden tilhører de unge. Det er dem, som skal videreføre alt det vi har fucket op her i verden. Det gælder alt fra geopolitik til miljø og klima. Når man når en vis alder – og jeg nærmer mig, som bekendt, de 50 – så går det op for én, hvor meget vi er blevet taget ved næsen af politikerne. De lover ét, men gør noget ganske andet, når et valg er overstået…
Min generation skal ikke fortælle jer, hvordan I skal gøre tingene. Vores tid er fortiden, for nu er bolden i jeres hjørne, og det er jer, der kan give nye ideer til puljen. Alt for mange har svært ved at slippe tingene, når de når en vis alder. Det kommer ikke til at ske her, for jeg mener dybt alvorligt, at man skal give frihed til sine børn, når de er myndige. Vi har kunne lære jer nogle grundlæggende færdigheder, og nu er dén fase ovre.
Det bliver spændende at følge, hvordan I alle tre udvikler jer fremadrettet. I har alle tre mange spændende ideer, og det er så fedt at se, hvordan I også begynder at få egne særheder. 🙂
Du ønskes en rigtig god dag herfra, og bloggens læsere en rigtig god søndag.
