Så er det blevet tid til en lille pause her på bloggen. Ikke at jeg tør love, at der SLET ikke kommer indlæg før august, men det vil nok være begrænset, for alle skal have lov til at nyde en god sommer(ferie)…
Alle ved, trafikken daler i sommerperioden, og så er det en god ide selv, at få ladet batterierne op. Faste læsere vil huske, at jeg her på min blog har fortalt om muligheden for, at skrive forud. Simpelthen lægge indlæg ind på WordPress, som så kan skydes af, når trafikken stiger igen.
Anbefaler podcasts og en god bog
Hvis du følger med på Twitter, så har jeg talrige gange fremhævet gode podcasts. På min blog med boganmeldelser kan du finde inspiration til en god bog, du måske gerne vil have med på ferien. Nu om stunder kan både e- og lydbøger medbringes uden at kræve plads i kufferten…
Uanset om du skal langt væk, eller bare holde sommerferie herhjemme, så er der meget man kan foretage sig, hvis man laver en smule planlægning. Det skrev jeg lidt om i juni-temaet ovre på Løst og fast om sex og samliv for at give læserne lidt inspiration til at få deres bedste sommerferie.
Nu starter vi på anden halvdel af året
Det er ingen hemmelighed, at vi nu tager fat på anden halvdel af året. Der er, som bekendt, kun 12 måneder i et år, og når kalenderen så lander på juli, så har vi vendt kalenderen om på bagsiden… I dag starter jeg selv på en uges ferie, afbrudt af en uges arbejde, og så tager jeg lige en uges ferie mere.
Jeg har opdaget, at jeg ikke længere kan sove længe. Selv i weekender er det ‘indre ur’ indstillet på at stå tidligt op. Sådan må det være. I gamle dage sagde de kloge jo, at så fik man mere ud af dagen. Jeg tror aldrig jeg bliver helt enig i dét koncept… 🙂
Anyway, herfra skal lyde et varmt ønske om en rigtig god sommer til alle læserne af denne blog.