Store Lars på TV3

Jeg ved ikke om du så Store LarsTV3 torsdag. Jeg så det via Viaplay, fordi jeg valgte at se HammerslagDR1, hvor de så på boliger ovre i London. Det viste sig godt nok at være en genudsendelse, men jeg kan godt lide stemningen i programmet, så ingen grund til fortrydelse dér…

Til gengæld må man konstatere, at lysten til at gå ind i film og serier er ret udpræget i nyere tid for komikere. Det er da meget hyggeligt, men desværre falder Lars Hjortshøj fuldkommen igennem som skuespiller.

Jeg har været meget glad for at se hans standup shows. Faktisk så glad at jeg også har købt en af hans dvd’er engang. Det med at stå på en scene mestrer han til fuldkommenhed. Når det så er sagt, så er det desværre også – for mit vedkommende – lidt for åbenbart, at han ikke har talent for skuespil.

Perspektiv fra Klovn

Alle husker Langt fra Las Vegas, som blev sendt på TV2. Frank Hvam og Casper Christensen valgte derefter at køre Klovn-serien, og senere filmene. Den første Klovn-film var ok, men nummer to var noget forbistret bras – og med afslutningen, treeren, er det endegyldigt farvel til Klovn.

Mens dette skrives [i går, fredag den 24. april] måtte jeg lige tjekke hvad andre mente, og Informations anmeldelse tyder på, jeg ikke er den eneste, som ikke falder i næsegrus beundring af serien Store Lars. 🙂

Et spørgsmål om kvalitet fremadrettet

Før nogen i branchen griner alt for højt, så skal de huske, at det såmænd også gælder dem. Når Brygmann og Gintberg også ses i serien, så kan man godt fornemme, at man ‘låner’ hinanden til sine filmprojekter, og så håber man, at man kan “snige en film igennem” på, at flere kendte medvirker.

Det holder ikke en meter. 🙂

Du kan narre nogle en gang eller to, men til sidst bliver den opskrift lidt for slidt, og det er vigtigt, at man ikke omgiver sig med ja-mennesker, som kun formår at klappe en på skulderen. Engang imellem skal man også have at vide, hvis det er noget hø, man er ved at lave.

Det gør i hvert fald folk dygtigere, hvis de får konstruktivt feedback – og de formår at tage det til sig… 🙂

Hvad er dine tanker om tv-serien Store Lars?

Fortsat god weekend herfra til alle bloggens læsere. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Comments

  1. I dag deltog jeg i en undersøgelse fra Viaplay, og jeg må indrømme, jeg ikke kunne lade være med at trække på smilebåndet. De stiller spørgsmål til cover-grafikken og traileren for at vide om det matcher serien, men glemmer det vigtigste: er serien god?
    Jeg valgte så selv at skrive det som kommentar, men det kan ikke undgås, at hvis man kun svarer standard på den slags spørgsmål, så får Viaplay-koncernen ikke den nødvendige fornemmelse for stemningen i forhold til serien. Man kan så bare glæde sig over, der er så meget andet at vælge imellem… 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.