Jeg bliver næppe helt populær ved at nævne dette, men jeg skrev en længere tekst på Twitter, fordelt på fem tweets onsdag aften med ordene:
Der er noget, der har undret mig, når vi taler #sundpol her i landet, og det gælder antallet af sygeplejersker. Jeg bliver ikke populær på, at sige dette, men gør det alligevel, for der er én ting, som samtlige regioner har overset i debatterne – og det er brugen af vikarer.
Nogle fastansatte sygeplejersker siger op fra deres faste job, og kommer via vikarbureau til samme afdeling på en højere løn, fordi de vælger at arbejde som vikarer. Hvorfor tager man ikke tyren ved hornene, og får bedre planlæggere, så man får mulighed for at udnytte
ressourcerne bedre ved at lukke for brugen af vikarer, og så fastansætte de pågældende? Det nytter ikke noget, at nogle bruger samfundskassen som malkeko for at opnå højere løn for præcis det samme arbejde. Så frigør man midler til bedre ledelse & arbejdsmiljø til gavn for
alle. Problemet ved mange ansættelser af planlæggere er, at man søger folk som selv er helbredsuddannede, og det har ikke spor med ens kvalifikationer som planlægger at gøre… Det var en lavthængende frugt som ethvert parti kan høste en forbedring på, der ikke koster en øre.
Der er brug for at nytænke alle dele af den offentlige sektor, og det kræver nye øjne på opgaverne. Albert Einstein sagde: “Hvordan kan vi tro, at vi får et nyt resultat, hvis vi bliver ved med at gøre det samme?”, og jeg er SÅ enig. #dkpol #fv19 #selvtak #RÅDtilflereijob
Det ER et væsentligt problem, at nogle har valgt at dræne fælleskassen på denne måde, og det er på høje tid, at politikerne tager dette emne op, for hvis udviklingen fortsætter, vil det koste i den velfærd vi kan tilbyde borgerne her i landet.
Man bliver sjældent populær på at sige tingene ligeud, men i denne sag ER der grund til at sige STOP, og vende udviklingen.
I en valgkamp kan det godt være fristende, at tale alle efter munden – og det er ingen kunst at ville bruge flere penge på opgaverne. Det smarte ligger i at optimere brugen af midlerne, og her må man bare erkende, at flugten fra fastansættelse over til fuld tid på vikarløn ikke er samfundssind, men derimod optimering af egen indtjening på fællesskabets bekostning.
Jeg erkender, at det næppe er alle de 1000 stillinger man taler om, som kan løses på denne måde, men jeg mener ikke man bør kimse af, at selv 30-40% (eller mere) kunne være en direkte genvej til, at man igen får tillid til offentlig forvaltning.
Vi elsker at tale om bedre styring og bedre ledelse, men i dag er de fleste i ledelseslaget mere fokuseret på den forkerte målstyring, herunder New Public Management, og det er på høje tid, at gøre op med tankegangen. Alt for meget er endt i kassetænkning, og nettoresultatet er dårligt arbejdsmiljø og personale, der løber alt for stærkt, fordi der ikke er råd til forbedringer.
Rigtig god weekend til alle bloggens læsere. 🙂
