Efter EP-valget – fuldt fokus på folketingsvalget

I går blev EP-valget afholdt. Resultatet har naturligvis intet at sige i forhold til et folketingsvalg, for folk stemmer forskelligt, afhængig af om det er et kommunal-/regionsrådsvalg, et folketingsvalg eller et EP-valg. Jeg har næsten altid stemt forskelligt ved disse valg.

Dog erkender jeg, at jeg i 2017 især stemte forskelligt ved kommunal- og regionsråd. I vores region var der en åbenlys god stemme i regionsrådet, og det var den konservative Birgitte Klintskov Jerkel, der derfor fik min stemme. Hun har gjort meget for Høng-Tølløse banen, og jeg var derfor ikke spor i tvivl. Jeg havde stemt på hende til folketingsvalget i 2015, og hun kom ind i folketinget, da Brian Mikkelsen blev minister. Ved kommunalvalget var situationen lidt anderledes, for i Kalundborg har vi en utrolig dygtig borgmester, den daværende formand for KL, Martin Damm. Dog havde vi lokalt nogle udfordringer, der gjorde, at jeg stemte radikalt.

Men det var bestemt ikke uden tvivl, fordi man forud for kommunalvalget havde signaleret en kæmpe aftale, der egentlig fredede borgmesteren før man havde talt stemmerne op. Det har jeg altid ment var, at desavouere borgerne, for bogstavkombinationerne bør tidligst overvejes på selve valgaftenen. 🙂

I år har folketingsvalget imidlertid placeret sig ganske anderledes i bevidstheden. Som alle efterhånden har opdaget danser landets statsminister, Lars Løkke Rasmussen, rundt som en elefant i en glasbutik. Først med et budskab, dagen efter med et nyt, udgiver en bog som rykker ved hele den parlamentariske situation, hvorefter man diskuterer højrefløjen som om det kun handlede om Nye borgerlige og Stram kurs. I mit perspektiv hører Dansk Folkeparti også ind under højrefløjen, selvom de forsøger at forvirre folk ved rent fordelingspolitisk at lægge sig i midten af det traditionelle højre-venstre spektrum…

Dette folketingsvalg har meget at sige i forhold til den retning, landet skal tage. Jeg mener, at tonen i dansk politik alt for længe har været så skinger og negativ – især når det gælder den måde, der tales om indvandrere – at man ER nødt til at reagere med sin stemme. Ellers giver det ingen mening at være social-liberal, hvis ikke man kan se det snæversyn, der præger tonen i debatterne.

Politikerleden kanaliseres ud i partier, som agerer som protestpartier, og det er ikke til at holde ud at høre på. Vi trænger til frisk luft i dansk politik, og derfor er det yderst spændende hvordan mandaterne kommer til at fordele sig, når valget er overstået grundlovsdag, den 5. juni.

Hvis ikke du har fulgt med ovre på den politiske blog, så er der allerede udgivet 13 valgkommentarer. De to sidste udgives i morgen og onsdag. Så har jeg i hvert fald forsøgt at kommentere dansk politik i femten målrettede artikler, der sigter på at være folkeoplysning i kort form

Rigtig god dag til alle bloggens læsere. 🙂

Dette indlæg blev udgivet i politik og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.