Serieanbefaling: Black Crows på Netflix

I weekenden gik jeg rigtig i gang med Netflix-serien Black Crows, og det er en meget dramatisk dramaserie om kvinder og børn i Daesh eller ISIS, som nogle kalder denne gruppering. Hvis ikke du kender denne serie, så kan du fra dette link se en trailer om serien: https://www.flixfilm.dk/black-crows/

Der vil altid være dem, der mener denne serie ikke er korrekt. Det gælder nok i særdeleshed dem, der sympatiserer med de mål denne organisation har, men alligevel kunne jeg ved en Google-søgning ikke finde noget kritisk om serien, så jeg formoder, at dem, der sympatiserer med Daesh enten ikke selv ønsker at melde sig på banen – eller at serien har ret i, at folk overdrager mobiltelefoner og privatliv helt og aldeles til denne organisation, som man i disse tider mener at have udraderet i Syrien, Irak m.v.

Jeg skal ikke kunne sige det. Til gengæld kan jeg sige, at serien absolut er værd at se, for i modsætning til så meget andet gøgl og gejl, man ellers finder på Netflix, så er der her tale om en god mulighed for at kunne sætte sig ind i deres tankegang.

En tankegang, vi på alle måder bør tage afstand fra med demokratiske midler. Vi kan ikke acceptere kvindeundertrykkelse, og vi kan som samfund heller ikke acceptere vold mod børn, og andre uhyrligheder, som slet ikke hører hjemme i et civiliseret samfund.

Jeg forstår slet ikke dén tankegang, at nogen – uanset religionens navn – kan finde på, at tage derned i direkte modstrid med den regeringsordre, jeg tidligere har beskrevet ovre på min politiske blog, og nu forsøger sig med at ville tilbage til vores land, som i deres øjne må være så horribelt. Er der mon nogen, der kan forklare det?

Det er altid godt, at man som familie får øje på nye serier, der er værd at se, og det var også en af grundene til, at jeg skrev dette indlæg. Jeg vil gerne dele den med jer, kære læsere af denne blog. 🙂

Rigtig god dag herfra til jer alle.

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.