Hvordan gør vi cykelløb mere spændende?

Lad det være sagt med det samme: PostNord Danmark rundt var såmænd ganske udmærket – især taget i betragtning hvor lidt der er rent budgetmæssigt til at gennemføre det cykelløb. Der var gode elementer, og så alligevel en tendens til, at det ALTID er inden for de sidste 40 km. at der sker noget, udbrydere hentes, og en spurt afgør en etape – det gjaldt især for Tour de Frances vedkommende

Det er r*vkedeligt tv for folk at kigge på. Pænere kan det ikke siges, desværre. 🙂

Så kan nørderne altid finde på mange begavede sætninger om hvordan de finder noget, som de kalder spændende elementer. Det er alt sammen helt fint, hvis man har den interesse. Faktum er bare, at det ikke sælger billetter. Jørgen Leth var lidt inde på det, da han kom med sine afsluttende kommentarer på sidstedagen af Tour de France – men det blev hurtigt forbigået, for man vil allerhelst nørde om cyklingen på en måde, som man skal være endog meget interesseret for at kunne følge.

De af os, som følger med på Instagram kan også se, at der er flere familiefædre derude i det ganske danske land, som er faldet i søvn under cykelløbene, og det gjaldt både under Tour de France og under PostNord Danmark rundt.

Netop nu køres 5. og sidste etape af PostNord Danmark rundt, og det er dejligt at se hvordan lokalbefolkningen har bakket op om løbet undervejs med fremmøde og god energi til cykelrytterne. Det er stensikkert en positiv oplevelse for dem, for det er jo ikke hver dag, at de store navne cykler forbi ens domicil.

Fortsat god søndag herfra.

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 19-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.