Når intolerancen bliver et skalkeskjul for at lufte sin indre svinehund, er det samfundet der bliver fattigere. Du kender sikkert situationen, hvor du sidder til bords med en person, der lufter sine meninger om enkeltsager. Den slags mennesker er ikke til at holde ud – og slet ikke, hvis meningen var at man skulle kunne hygge sig til en fest.
Vi har alle prøvet den slags mennesker, som gerne vil lufte deres politiske meninger – og det kan ødelægge en barnedåb, konfirmation eller et bryllup. For var det ikke meningen, at man skulle kunne hygge sig sammen i stedet for at ødelægge den gode stemning med sin intolerance?
Vores nu afdøde bedstefar – børnenes oldefar – sagde de kloge ord, at ‘politik og religion er to emner man aldrig skal tale om, for man bliver aldrig enige på de områder!’ 🙂
Ikke desto mindre kender vi godt ordvekslingerne, ikke sandt?
Typen der skal udtale sig negativt om fx flygtninge, men som ret hurtigt kommer med skældsord når man udfordrer vedkommendes holdninger. Jeg forstår ganske vel, at folk kan have følelser i klemme, hvis de har oplevet et overfald eller et tyveri, men de facto handler det ikke om forbryderens etnicitet, vel? Det er nok lige så slemt at få et knytnæveslag af en dansker som det er, at få det af en afghaner. Det er derfor vi har dommere og juryer. Det er deres opgave at dømme.
Kan vi være uenig i de domme, der afsiges? Ja, bestemt.
Der hvor vandene skiller er, når politikere, der taler imod andres forbrydelser dækker over egne af slagsen. Her tænker jeg, som de fleste vil kunne genkende, særligt på Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti. Ingen er i tvivl om, at OLAF gerne ser dokumentation i forhold til MELD/FELD, så sagen kunne afsluttes. Senest kunne man i sommers konstatere, at der ikke var leveret den fornødne dokumentation fordi pågældende politiker ikke havde prioriteret, at levere denne dokumentation. Hvordan stiller det en cand.jur., at han gerne bruger tid på medier for at harcelere mod indvandring, men ikke har tid til at levere dokumentation, når der er mistanke om misbrug af EU-midler?
At gøre den debat til en påstand om, at det ‘bare er fordi EU er utilfredse med EU-modstandere’ er for billigt. Beklager, men jeg undres over, at vi ikke kan forholde os nøgternt til emnet, men absolut skal have alle mulige irrelevante ting ind i diskussionen, bare fordi det tjener populismens ærinde…
Vi har alle lov til at arbejde demokratisk for vores holdninger her i landet, men spillereglerne skal følges. Når man end ikke er part i en konkret retssag, er det tankevækkende, at det skal vække store følelser. Man kunne ligefrem mene, at den slags mennesker ender med kraftigt forhøjet blodtryk, fordi de ikke formår at forholde sig rationelt til den slags. Det gør fx ikke den fjerneste forskel for os om en kendt fodboldspiller får 50 eller 60 dage for sin forbrydelse mod en taxachauffør. Om han så fik 90 dage ved en anke til Landsretten – som han i øvrigt i den forløbne uge har trukket tilbage – gjorde heller ikke meget forskel. Det er ham der skal afsone, og da jeg ikke kender chaufføren er han ikke en kollega. På det professionelle plan har jeg mange meninger om, at en chauffør gider bekymre sig om en uenighed for kun 52,- Jeg havde personligt ladet drikkepengene dække dén udgift, og så havde man sparet ganske mange timer ved at konflikten aldrig var opstået.
Det får mig så ikke til at påstå, at alle andre skal mene det samme, vel?
Tværtimod er det blot min holdning, at vi som mennesker skal vælge vores kampe med omhu. Der er ting, der er værd at kæmpe for, og så er der ting, der ville være spild af tid at bruge energi på. Det ændrer ikke på forbrydelsen – det erkender jeg. Dog gør det en hulens stor forskel på hvordan mit helbred har det i dag efter jeg gennem erfaringens ulideligt skarpe bagklogskab har lært, at vi som mennesker har et valg her i livet. Hvis vi bliver enkeltsagsakrobater, så bliver vi ulidelige at høre på.
Du kender selv personen som bliver vegetar, og pludselig mener, at alle skal være vegetarer. Igen, en missionær – også selvom det ikke handler om religion, men dyrevelfærd. Den slags mennesker bliver så fokuserede på deres sag, at alt andet bliver ligegyldigt.
Min anbefaling er, at vi alle burde kravle op i den berømte helikopter, og antage et helhedsorienteret billede af den verden, vi lever i. Vi får langt mere ud af livet, hvis vi gider tænke før vi taler. Det er SÅ nemt at tale folk efter munden, og alt for mange gør det. Det bedste svar i mange debatter er, at ‘det er vi enige om at være uenige om’, for vi vinder intet af at hoppe med på enkeltsagsakrobaternes dagsorden. Det vil jeg anbefale alle at gøre næste gang en bordherre eller borddame er ved at drive dig til vanvid med vedkommendes intolerance. Brug hellere tiden på at finde fælles grund, og nyd festen, for ingen kan vinde en debat hvor det handler om enten religion eller politik. Dér havde vores bedstefar så ganske ret!
Rigtig god søndag til alle bloggens læsere. 🙂
