Nu er Kalundborg officielt udkantsdanmark

7-Eleven, kædenavnet som DSB-kiosken kørte under, blev lukket ved nytåret. Allerede i starten af december 2017 var nyheden at læse på TV Kalundborgs hjemmeside, og udsigten til, at dette ville påvirke de ældre samt børn som skulle have fornyet buskort var nem at gætte sig til. Ikke desto mindre er det først nu hvor lukningen ER effektueret, at man vil forsøge at løse problemer med bus- og togbilletter

Det er en sørgelig sag for pendlerne, som jeg selv snart bliver en del af. Nu er nærmeste salgssted Holbæk, og de fleste vil nok fremadrettet gøre brug af enten Roskilde eller Høje Taastrup, alt sammen afhængig af hvor de skal hen til, når der f.eks. skal fyldes på rejsekort – og endnu flere vil nok gøre dette online.

Man kan godt undre sig over, hvorfor man traf denne beslutning. Man burde have valgt en model, hvor man kørte med reduceret åbningstid, således at man faktisk havde åbent, når der var virkelig travlt. Her tænkes særligt fra første tog 4.46 og så evt. frem til kl. 10. Man havde tidligere skiftetid mellem morgen- og eftermiddagshold kvart i elleve med åbning kl. 5:30 og lukning kl. 19.00 på hverdage…

7-Eleven underminerede selv indtjeningen på varen med deres app, hvor en hulens masse varer blev sat ned i pris i deres app, således at personalet skulle scanne en hel del varer, fordi kunderne naturligvis gerne ville have en sodavand til reduceret pris. Det værste var dog de mange som IKKE kunne finde ud af at forny pendlerkort aftenen før når de kom hjem, men partout skulle gøre det om morgenen, hvor der var allermest travlt.

Beslutningen om at lukke helt var et nybrud med jernbanetankegangen, som ellers ville være, at Kalundborg er en endestation, og dermed også en vigtig afgangsstation for morgentrafikken. Det er oven i købet en af de mest benyttede strækninger på regionaltrafikken, men det har næppe imponeret jakkesættene som har truffet beslutningen på basis af et regneark helt uden hensyntagen til de praktiske forhold man nu ødelægger med denne beslutning.

Det KAN ikke siges på nogen pæn måde. Det er en finger til pendlerne, at denne lukning blev foretaget, og det er en meget uskøn oplevelse for de kunder, som nu er kommet i klemme – og særligt dem, som er mindre IT-kyndige, så kommunen nu må sætte himmel og jord i bevægelse.

Rigtig god dag herfra til alle bloggens læsere.

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 19-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.