DomæneFORsiden er sjældent den første folk ser…

Domæneforsiden er sjældent den første folk ser. Vi har f.eks. familiedomænet Blunck.dk, og forsiden linker til de mange blogs og temasider, der kan findes PÅ selve domænet. Domæneforsiden stammer helt tilbage fra internettets begyndelse. Dengang man SPECIFIKT besøgte et bestemt domæne. Sådan agerer vi slet ikke i dag… 🙂

I dag går folk på Google eller Bing – dengang Altavista eller Yahoo. De søger så efter et bestemt emne, og hvis du så har lavet din søgemaskineoptimering (SEO) ordentligt, så dukker enten en af dine blogs eller en temaside op i søgeresultatet, og så kommer folk ind på den pågældende underside.

Man kunne sige, at i takt med at millioner af sider er kommet til, så er rigtig mange blevet opmærksomme på, at det bedste sted at finde opdaterede informationer rent faktisk ER søgemaskinerne.

Men sådan er det ikke altid.

Nogle firmaer er, for at sige det ligeud, temmelig dårlige til søgemaskineoptimering. Prøv at finde Prosonic support i Google. Det første resultat, der dukker op er Panasonic support. Hvis du ikke lige får set dig ordentligt for, så risikerer du at spilde en masse tid på Panasonics side før det går op for dig, at du ikke finder svaret dér… 🙂

Når man så, helt konkret, har brug for information om en specifik fejl ved start af program fra arkivet på et 32″ smart-tv, så er der – til sidst – kun én vej, og det er supporten hos det varehus hvor du købte tv’et.

Tingene skal nok løse sig. Men i en tidsalder hvor internettet får større og større betydning for os alle, kan det være direkte katastrofalt, hvis man ikke sørger for at profilere sin side. For, let’s face it, firmaet betaler for et webhotel, og man skulle mene, at alle i samme moderne tidsalder brugte tid på løbende at holde status på sin effekt online. Hvis man ikke følger med i besøgstal, antal supporthenvendelser m.v., så risikerer man hurtigt, at sakke bagud i forhold til sine konkurrenter – og det holder bare slet ikke i længden, vel?

Rigtig god november til alle bloggens læsere. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.