Metaxa – ikke ‘bare’ en græsk brændevin

Om du kalder Metaxa for en brændevin, en brandy eller en cognac er helt op til dig selv. Metaxa må ikke KALDES en cognac fordi det ikke kommer fra området Cognac, men never mind… Når vi taler sammen, så handler det jo om, at både afsender og modtager forstår hvad der tales om. Sidste weekend havde jeg fornøelsen at smage Metaxa Private Reserve, som var en HELT unik oplevelse.

En Metaxa er ikke noget uniformt begreb, hvilket du kan konstatere ved denne Google billedsøgning.

Jeg har gennem årene smagt standard-varianterne [***, ***** og *******]. Der findes også 12-stjerners og 12-stjerners jubilæumsudgaven i anledning af deres 120 års jubilæum, men Metaxa Private Reserve er suverænt Rolls Roycen inden for Metaxa.

De fleste kender ouzoen, der er en græsk variant af den franske Ricard.

Både anis-drikken og/eller den græske brandy/cognac er noget man enten er vild med, eller slet ikke kan fordrage. 🙂

Min kammerat i Roskilde kan ikke fordrage nogen af delene, og sådan må det være. Vi kan ikke alle synes om helt de samme ting. Det er det vigtige, at vi alle plejer vores helt unikke smagsløg på hver vores måde.

Hvad er dine tanker, kære læser, om disse græske drikke?

Rigtig god weekend til alle bloggens læsere. Her står den i guldklumpernes tegn, da de kommer på besøg i morgen, fredag. 🙂

About the author

Blogger, inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker. Tidligere uddannelseskoordinator, og var aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent ved DSB heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre børn i alderen 15-19, som bor sammen med deres mor.