Så er vi stået op til Kvindernes internationale kampdag. Tillykke med det. Kampdage er helt fine. 1. maj er det arbejdernes internationale kampdag, og hver dag har sine gode budskaber.
Der er ingen tvivl om, at der på globalt plan stadig er mange mangler. I et land som Rusland er det ganske få mennesker, som anerkender kvinder for at kunne lede et land. Derovre skal kvinderne bare se godt ud og passe det hjemlige. Man kan således sige, at man kommer flere årtier tilbage, når man kigger på andre lande.
Her i Danmark har vi da trods alt ‘allerede’ haft vores første kvindelige statsminister. Det havde englænderne jo for længst, i form af Margaret Thatcher – og sådan svinger pendulet både frem og tilbage afhængig af hvilket land vi betragter.
Der er altid nogle, som vil finde fejl, og emnet ER kontroversielt, for man skal ikke formulere sig ret skævt, før man bliver beskyldt for at være schauvinist. Helt uden at ville nogen noget ondt, kan man således havne i kæmpestore diskussioner alene fordi det man skriver tolkes forkert.
Det håber jeg ikke at mine kære læsere gør – altså ligefrem leder efter fejl. 🙂
Alle kampe er værd at kæmpe for, men det er mindst lige så vigtigt, at der kæmpes med et fælles mål, Ligesom jeg skrev i går på min blog på Avisen.dk i en artikel om den grove retorik, så er det vigtigt, at vi får fokuseret på at tale pænt om og til hinanden. Vi er alle del af den menneskelige race, og derfor bør vi også kunne tale anstændigt til og med hinanden.
God kampdag!
