Anstændighed – hvor er din grænse?

I dag vil jeg fortsætte der hvor jeg slap i artiklen Samfundssind eller reformer – hvad skal der til? ved at kigge mere på den personlige vinkel frem for den politiske. Vi har nemlig et problem her i samfundet som er ved at vokse sig større.

Det er faktisk som svulster – de vokser sig større hvis ikke vi gør noget ved det.

Derfor er det vigtigt at lytte efter din indre samvittighed. Vi ved alle hvornår vi er off-base i forhold til den vej vi BURDE gå. Når samvittigheden nager, så GØR NOGET VED DET. Hvis du forholder dig passivt, altså ikke gør noget ved det, vil din indre samvittighed blive svagere og svagere, og til sidst vil det give sig udslag i, at du ikke har nogen hæmninger overhovedet.

Vi kender alle typen der låner nogle penge, og bagefter har alverdens undskyldninger for ikke at betale tilbage. Vedkommende føler sig ganske berettiget i at komme med sine undskyldninger, og forventer på forhånd, at DU skal tillade henstand. Hvordan er det sket? Fordi vedkommende har sat sig for ikke at lytte til sin indre samvittighed. Hæmningerne er væk. Vedkommende skal til at reparere den manglende forbindelse der eksisterer i hans/hendes begrebsverden FØR der kommer en ændret adfærd…

Vi kender også typen der låner din bil, og kommer ud for en mindre skade. Er det kun en mindre ridse på en bil du alligevel ville skrotte om et år er det naturligvis et mindre problem, men det ville nu klæde folk de af egen fri vilje indrømmer skaden NÅR de afleverer bilen og tilbyder hjælp hvis de kan være med til at afbedre en skade der skete mens de havde bilen. Er det en lygte man har smadret kan man jo selv lige skifte lygten. T Hansen, Refako og Høyer Autodele er steder med mange afdelinger og fleksible åbningstider, og så har du i det mindste vist den gode vilje…

Eksempler er der nok af, så du kan selv indsætte hvad du kommer i tanke om.

Til gengæld er der efterhånden færre eksempler på den gode adfærd – den hvor folk selv kommer og undskylder de ikke lige har handlet efter Emma Gad-standarden. Det er faktisk synd, for du kan være stensikker på vedkommende du HAR irriteret allerede ved, at næste øjeblik ender med en større diskussion, måske ligefrem et skænderi, fordi adfærden er GENTAGET. Konflikten VIL komme, hvis ikke vedkommende får et indtryk af, at du arbejder med problemet, så hvorfor ikke være den første til at tage det positive skridt.

God søndag til alle. 🙂

Dette indlæg blev udgivet i Ikke-kategoriseret. Bogmærk permalinket.