Vogt Eder for private udlejere!

Her til aften hørte jeg lige om en privat udlejer der havde opført sig dårligt over for et nærtstående familiemedlem, og straks bugner hukommelsen med både gode og dårlige erfaringer med private udlejere. Der er mange som er velmenende, og som driver en fair forretning, men netop nu hvor de unge mennesker skal ud og finde sig en bolig efter sommerferien når de skal på videregående studier, så vil jeg lige gentage et hurtigt råd før jeg går til køjs: husk at tjekke din kommende udlejer hvis denne er privat.

Det KAN godt være ungdomsboliger er dyre, og det kan godt være kollegier er blevet dyrere end ‘de gode gamle dage’, men når studiet skal passes, så betaler det sig altså at have ro på hjemmefronten.

Jeg vil ikke begynde at ridse alle de dårlige erfaringer op. Dem er der nok af. Selv Operation X på TV2 har været enkelte igennem, og bosteder, som tjente på samfundets svageste.

Men husk at vogte dig for dem som VIL snyde, og kom ikke i fedtefadet. Better safe than sorry, som englænderne siger. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 19-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.