WordPress opdateret

Så er det tid til at opdatere din WordPress-blog. Version 2.8.1 er netop lige udkommet, og det er en god idé at holde din blog vedlige så der hverken sker noget sikkerhedsmæssigt eller andre fejl. Som du ved er det gratis at hente disse opdateringer så det eneste du skal gøre er at bruge lidt tid på opdateringen.

Du downloader ganske enkelt en zip-fil direkte fra www.wordpress.org. Denne udpakkes hvorefter du starter dit ftp-program og uploader hele biblioteket til din blog. Afhængig af hvilken version du netop nu har installeret, kan det være du lige skal opdatere din database, men hvis du allerede havde opdateret til version 2.8.0 fungerer resten automatisk.

Så sørg for at opdatere din blog. God weekend til alle. 🙂

About the author

Blogger, inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker. Tidligere uddannelseskoordinator, og var aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent ved DSB heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre børn i alderen 15-19, som bor sammen med deres mor.