Vil Barfoed et nyt firkløver?

Det er spændende tanker om samarbejde der nu kommer fra Lars Barfoed (formand for de Konservative), der tydeligvis drømmer om at blive indskrevet i de politiske historiebøger som en Poul Schlüter IIhvis ikke det var fordi det er fem minutter i lukketid for den nuværende regering.

Jeg forstår fuldt ud Lars er træt af det opslidende samarbejde med støttepartiet, Dansk Folkeparti, for sådan er vi mange der har set på den farce der har kørt alt for længe, og tænkt: “hvornår i alverden vågner den konservative ånd op til dåd?”

Problemet er bare, at skaden ER sket i det seneste årti med borgerlig ledelse. Anders Samuelsen har med sin Liberal Alliance-gruppering længe markeret liberale tanker i en tid hvor både V og K har sovet i timen. Derfor en kæmpe stemmeflugt. Stemmeflugten har nu vækket de Konservative til et desperat forsøg på at nærme sig de 10% igen

Om strategien vil lykkes vil afhænge af hvor mange der har tillid til hvordan piben lyder efter et valg. Hvis magtens grå eminencer ser deres snit til igen at skamridde befolkningen med snævre blokpolitiske beslutninger, kunne magten såmænd godt stige dem til hovedet, som Ludvig Holberg nok ville have formuleret endnu mere barskt.

Det er spændende at følge en valgkamp når vi ikke har de samme bindinger som de politikere der tydeligvis navigerer i meget smalt farvand når det gælder at undgå verbale smæk efter en valgkamp, og så alligevel få sine holdninger frem. Det bliver endnu sjovere for hver dag der går for der er ikke mange i den blå blok der ved hvilket ben de vil stå på…

God søndag til alle. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.