Snart 37…

Det er en sjov ting som folk begynder at spørge til den nært forestående fødselsdag. Det er selvfølgelig ganske rørende at folk gerne vil fejre ens fødselsdag, men jeg ser nu engang lidt anderledes på det. Som jeg flere gange har sagt, så sparer jeg festlighederne sammen til jeg bliver 40 i 2013.

Det er nemlig langt sjovere at holde en fest med RIGTIGE venner og alle de nærmeste én gang med store mellemrum frem for at forsøge at gøre det samme på kunstige dage. Den 14. april falder nemlig ikke altid i en weekend. Folk skal jo have fri for at festen kan få rigtig fut på… 🙂

Når det er sagt, så har vi selv tre børn. Vi holder rigeligt fester for pligtemnerne. De som hidtil er kommet med som “pligtemner” kommer IKKE med når jeg fylder 40. Jeg er suverænt i gang med at finde de personer JEG gerne vil se lørdag den 13. april 2013 (dagens før jeg egentlig fylder 40). De som kan komme med vil modtage en invitation. Resten må vente til jeg bliver 50. Jeg holder ikke åbent hus når jeg fylder 40. Det skal være et brag af en fest, og det skal være hamrende sjovt med lige præcis de rigtige mennesker.

Sådan ser jeg på spørgsmålet om fødselsdage. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.