Udtrykkene “Nogle værre bavianer” eller “nogle slemme bavianer” har fået en ny betydning efter jeg læste ugens udgave (12) af VinAvisen.
Det viser sig nemlig at bavianerne i Sydafrika spiser modne druer, og dermed kan være med til at ødelægge vinhøsten for adskillige vinbønder.
Jeg forstår naturligvis, at bavianen får lyst til lidt afveksling fra skorpioner og andre insekter (og honning). Men ligefrem ødelægge vinhøsten for vinbønderne synes jeg nu nok er en tand for groft… 🙂
Men udtrykket “slemme bavianer” har da nu sat sig på nethinden på en lidt anden måde end før.
Alle læserne ønskes en rigtig god søndag. 🙂