Længe ventet erkendelse hos de Konservative

Det er en længe ventet erkendelse hos de Konservative at der langt om længe er nogle iblandt dem som har opdaget, at retorikken er dårlig under bekendtskabet med Dansk Folkeparti som støtte til regeringen. Det har de sandelig været længe om at erkende …

Jeg overraskes løbende over, at et parti som de Konservative kan have så store problemer med at genfinde “ånden” i deres politik. Den faretruende nedgang i antal stemmer siden betonklodsen på Helsingør-motorvejen burde ellers have vakt til eftertanke for lang tid siden. Under den kedelige politiformand var der adskillige kedelige sager, og under den nuværende Lene Espersen ser det bestemt ikke bedre ud.

Resterne fra Højre er stadig et gemt fugleskræmsel og skelet i skabet. Renoveringen og moderniseringen er blevet en virkelighedsflugt hvor lappeløsninger er blevet modellen. Det så vi alle med bankpakken, som aldrig fik den ønskede effekt. Det så vi med de utallige love som er blevet vedtaget under en regering som har påståët “frihed under ansvar”, men i stedet har tvangssammenbragt kommuner og amter (læs: nu regioner) i nogle kolosser som flere steder fungerer mildt sagt elendigt.

På både det lokale og det landspolitiske plan er partiet dybt til grin, og jeg kan da kun glæde mig over de mange politiske selvmål der begås. Omend jeg også stærkt beklager hvor meget VKO-regeringen når at få ødelagt før vi andre skal til at rydde op i det kaos der laves.

Oprøret mod den tone der hersker i dansk politik skal nok blive kvalt. Det er ikke ligefrem revolutionære de ønsker. De vil meget hellere have tavsheden, og håber den kan vinde dem stemmer. Hvornår det NOGENSINDE er sket at status quo skulle give vækst skal de slet ikke begynde at tænke over, for netop nu er de Konservative — sammen med Venstre og Dansk Folkeparti — de bedste garanter for at vi FÅR et systemskifte ved næste valg. Det bliver ikke svært at vinde et valg når de opfører sig som de har gjort de seneste mange år, og de véd det. Der kommer ikke Folketingsvalg før det er absolut nødvendigt, for de ved godt taburetterne sidder meget løst. Uanset hvad købte meningsmålinger måtte sige. 🙂

About the author

Kontorfunktionær, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre børn i alderen 17-20, som bor sammen med deres mor.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.