Det betaler sig at udvise høflighed i alt hvad du gør. Uanset om det er forliste handler via DBA eller henvendelser som alligevel ikke ender med et direkte salg.
Jeg har lige oplevet at en person er vendt tilbage efter vi havde gennemført flere gode handler via nyhedsgrupper. Det drejede sig om en lader til en Palm. Jeg havde oprindeligt medsendt den, men vedkommende ville blot sikre sig om jeg havde en ekstra. Den slags er glædeligt fordi det fortæller, at de husker de blev behandlet godt.
Husk det når du selv handler med andre. Giv folk en behandling så de får lyst til at vende tilbage. Du vil blive husket for din positive holdning til tingene, og det holder i lang tid.
God weekend til alle. 🙂