Kyllingens engagement

Der er næppe ret mange der efterhånden kan have nogen helt stor sympati for hele det “Cirkus Kyllingen” der konstant viser sit grimme ansigt i debatter, på tv, i aviser m.v.

Brug tiden på træningen

I stedet for langtrukne spekulationer om hvilken straf der kunne komme som følge af en bestemt paragraf, så var det måske på sin plads at komme med et gratis, men meget virksomt råd: brug dog energien og tiden på træningen i stedet for ordkløveri.

Vores søde niece blev dybt desillusioneret under Frankrigsturen som følge af Michael Rasmussens svigt. Vi havde alle gensynet med billederne fra Bjarne Riis’ storhedstid. Bagerst sad “frygten” og nagede med tanken om dette nu også var helt rent travlt. Men alle håbede vi det bedste. Da Rabobank fyrede Kyllingen var vi mange som var forargede og synes drømmen blev revet væk på grund af det der DENGANG lignede flue-kn*pperi om detaljer. Vreden fik mange udfasningsmuligheder, og jeg er sikker på mange i hele sagen havde været sagen ganske foruden.

Trangen til martyrium

Trangen til martyrium på “retfærdighedens smalle vej” kan såmænd drive mange til ganske mange nok så sære aktiviteter og handlinger. Særinterviews og ordkløveri kan være ét af mange ansigter som en temmelig dårlig sag iklædes. Der skal helst tales udenom for at der overhovedet ser ud til at være NOGEN SAG…. 🙁

Med ovenstående in mente mener jeg fokus fra Kyllingen BURDE ligge på at gå ind i aktiv træning, optimere træningen og så ellers holde sig helt stoffri på ALLE niveauer. Jeg beundrer, at Kyllingen gerne vil være den bedste, og såmænd den første som mange TROEDE kunne gennemføre Tour de France hurtigst samtidig med at stoffriheden var en underforstået logisk ting set i lyset af Michaels absolutte kyskhed med hensyn til at holde sig til diæter m.v.

Hvis privatlivet eller noget andet er en hindring for Kyllingens succes, så burde han søge en coach som kan give ham dels et behørigt los i rumpetten (når påkrævet), men også de rigtige råd for at løse problemerne på den rigtige måde — den ærlige, frem for nogensinde at komme med løgn for at dække over hvor pågældende befandt sig m.v.

For mit eget vedkommende behøver jeg ikke “elske” de folk jeg samarbejder med, men et minimum af gensidig respekt fordrer at man kan stole på hinanden. Jeg vil ikke, hverken nu eller i fremtiden, nogensinde arbejde sammen med nogen person som ikke vedkender sig sine evt. fejl og retter op på fremtiden. Det med udenomssnak vækker tværtimod en vis harme. Inklusive når det gælder skuespil om Tour de France — cykkelløbet over dem alle.

UCI dropper muligvis sagen

Kyllingen kan glæde sig over at tekniske ting, herunder personalemangel i forhold til vigtige sager nu ifølge TV2 her til aften, måske redder ham fra i det hele taget at få en sag, herunder en straf.

About the author

Blogger, inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker. Tidligere uddannelseskoordinator, og var aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent ved DSB heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre børn i alderen 15-19, som bor sammen med deres mor.