Paris Hilton

Nyheden om at “Paris sulter sig selv” fordi hun frygter for hvad der skal ske når hun skal afsone sine 23 dage for at køre i sin frakendelsesperiode kan bestemt kun undre. Det undrer mig nemlig voldsomt, at nogle kan tro de skulle være hævede over loven, men også fordi det reelt burde være gået op for hende, at hun en dag ville møde en konsekvens.

Familien har tydeligvis ikke evnet at fortælle hende hvor klassisk et eksempel hun efterhånden er blevet på det amerikanerne ville kalde en “spoilt brat”. Ét er ikke at have midlerne til at hyre en chauffør – så må man ganske enkelt gå turen eller køre i bus eller tage en taxa – men når man har midlerne men alligevel vælger at blæse på reglerne, så kan jeg ikke se anden udvej end at hun skulle lære det på en eller anden måde.

Jeg er fuldkommen enig i at det kun kan gavne hende at få 23 dage til at tænke sig godt og grundigt om. Det vil nok være den potentielt længste periode den kvinde vil have holdt sig væk fra spiritus. Hvis verden slap for de evindelige sladderhistorier om en kvinde der desværre bærer verdens smukkeste hovedstads navn, ville det glæde mine frankofile fornemmelser ganske usigeligt.

Så herfra skal der lyde et: “Have a nice holiday, Paris. Get a chauffeur when you get out – and stop making such a mess of yourself.” Jeg er klar over hun ikke kan læse dansk, men da blogs handler om såvel stort som småt, så måtte dette emne også dukke op en dag.

Fortsat god søndag. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.