Alt fyldes op… :-)

Det er ganske morsomt, for dengang fruen og jeg købte vores sortmetal-vinreol via QXL (med plads til 24 flasker) lød det af mere end rigeligt til et “almindeligt” lager. Så går tiden, og vi “falder” over den ene sjove spanske vin efter den anden. Da vi var i Frankrig i sommeren 2006 var der ligeledes spændende vine, og på Kreta undgik vi heller ikke at blive fascineret af nogle af deres spændende vine.

Det er rart at have på lager når der kommer gæster, ligesom det er spændende at smage de nuancer der kommer via lagringen. Men altså også en Moore’s lov [der i it-verdenen taler om, at kapaciteterne fordobles hvert år til den samme pris] på vinområdet.

Det samme gælder størrelsen på et hus…

Sjovt nok er det præcis det samme, der gør sig gældende med hensyn til størrelsen på et hus. Det der var god plads for et år siden bliver hurtigt alt for småt et år efter, etc.

Det er et godt tegn, at vi udvikler os, men engang imellem kan tanken godt strejfe, at vi måske bør gøre endnu mere ud af at smide ud, rydde op, kaste bort – i det hele taget erkende, at vi ikke kan nå alt. Vi vil så gerne kunne det hele, men erkendelsen må være, at vi alle kun får 24 timer, og det er dem vi skal lære at forvalte ordentligt. Også selvom vi roder og spreder vore vinger. 🙂

Jeg tror dagen, derfor, vil blive brugt på at rydde lidt op. På gensyn.

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.