Fusk på DBA

Det er ganske interessant at se hvordan der foregår fusk på DBA. Når/hvis du annoncerer en mobiltelefon til salg får du en besked om at sende en mail til dem – med et ovebud. Når du skriver til vedkommende får du en mail retur på ubehjælpeligt dansk, som tydeligvis er maskinoversat, hvorefter de gerne vil have lov til at overføre straks.

Du får herefter en falsk meddelelse om overførsel hvorefter personen beder dig sende pakken fordi pengene nu er på vej. Send den IKKE før pengene er på din konto.

Lad det være sagt med det samme. DBA’s support gør hvad de kan for at filtrere den slags fra, og de gør et fint arbejde. Men da der KAN snige sig beskeder forbi i systemet er det vigtigt at alle seriøse brugere advarer hinanden så vi ikke bliver snydt.

Hvorfor skulle man byde 1.000 på en vare som er til salg for 600,-?

Alene dét er jo komplet unødvendigt, og når portoen til det ønskede land derefter koster flere hundrede kroner, så siger det sig selv, at det ikke kan betale sig for køberen…

Men altså vigtigt du er på vagt, for sjovt nok har nogle support-tråde i flere fora anbefalet Paypal. Det er IKKE nogen god idé med en fusker for vedkommende kan indtil 45 dage efter transaktionen trække pengene tilbage, og hvis handlen er gennemført gennem eBay kan dette ske helt op til 60 dage efter transaktionen blev “gennemført”…

Så eneste fungerende metode – for der findes jo udenlandsdanskere – er penge til kontoen, og afsendelse når pengene ER modtaget på kontoen. Hvis du så endvidere har flere konti løber du ingen risici ved at give et kontonr. som IKKE er din lønkonto.

Vær på vagt, og fasthold det positive salg. Så får både køber og sælger en positiv oplevelse, og det var jo ligesom også ideen, ikke sandt? 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.