Bestod re-eksamen

Tricoloren er det franske flag - bleu, blanc et rouge - blå, hvid og rød.

Jeg dumpede tidligere min førsteårsprøve, men den 18. august 2006 tog jeg revanche. Det nye projekt skulle være afleveret senest den 7. august, hvor vi – som bekendt – var på vej hjem fra vores Frankrigstur.

Eksamen blev bestået med karakteren 7.

Nu er et af mine helt store projekter at opdatere mit artikel-site – stedet hvor mange af de artikler som ellers kunne være landet i aviserne kan læses. Der opdateres løbende, og jeg har sat mig for at behandle mange nye og spændende emner. [Opdatering 24/8-2021: artikel-sitet er nedtaget, da der ikke var nogen læsere…]

Jeg har lige gennemført et totalt rygestop. Har ikke røget én eneste cigaret siden den 1. august. Helt uden problemer, og til stor glæde og fornøjelse for såvel fruen [opdatering: nu ex-fruen] som vores børn. En kommende rygestop bog vil udkomme for at hjælpe andre.

Desuden har jeg fået accept på at jeg nu kan oversætte et par bøger til Linux operativsystemet, og dette skal nu planlægges. For jeg vil naturligvis meget gerne hjælpe Linux-fællesskabet, som jeg i forvejen gør med mit månedlige Linux Nyhedsbrev. Men uden smør på brødet fungerer helten ikke. Så det økonomiske perspektiv skal også med ind i billedet.

Som sagt: der vil komme meget nyt her på stedet. Tidligere har jeg brugt Mingler til mine skriverier. Dette standser nu, hvorefter jeg vil koncentrere min indsats på mine hjemmesider samtidig med studiet, venner, familie osv.

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.