For nogle er snevejr den rene fornøjelse. De tager sågar frivilligt op i bjergene i Frankrig og Italien for at stå på ski, mens andre søger nordlige himmelstrøg – Norge og Sverige for at få del i det snevejr som vinteren bringer med sig.
Jeg har det lige omvendt. Stod det til mig blev månederne mellem november og marts tilbragt under mere sydlige himmelstrøg. Varme i stil med Gran Canaria eller Tenerife kunne så ganske afgjort sagtens bruges.
Hvorfor så ikke bare rykke, tænker du måske?
Tanken er fristende, men nu må vi lige bringe de kære børn godt på vej gennem skole, ungdom m.v. Men når børnene til sin tid er fløjet fra reden så kunne det sagtens komme på tale. Faktisk er Skandinavien så kold at vi nogle gange undrer os voldsomt når folk taler om frivilligt at immigrere her til landet. Med de vejrlige forhold må der være helt andre grunde end de temperaturmæssige for at tage ophold i kolde egne som vore.
Hvad synes du om snevejr, kulde m.v.? Brug gerne kommentar-feltet, og giv din mening til kende. 🙂