Huskereglen gælder stadig, så ligesom sommermøblerne nu kan komme frem, så skal urene en time frem, når vi går fra den såkaldte normaltid til sommertid natten mellem lørdag og søndag. Det var faktisk vejrværterne på tv, som i sin tid gav denne gode huskeregel. Rigtig smart, så alle kan holde styr på det.
Det vil så også gælde til efteråret, at når sommermøblerne skal tilbage i skuret, udhuset eller garagen, så skal urene en time tilbage natten mellem lørdag den 29. og søndag den 30. oktober.
Sidste søndag i marts når vi går fra normaltid til sommertid, og sidste søndag i oktober, når vi igen går fra sommertid tilbage til normaltid.
Det er EU der blev enig om en generel datoangivelse for alle EU-medlemmer, men man skal dog være opmærksom på, at det lige de første par uger kan give udfordringer når/hvis man arbejder sammen med udenlandske partnere, for det er ikke alle lande, der følger denne standard.
Rigtig god Påske til alle. 🙂