Mere viden om obligationslån

Jeg fik et meget interessant link fra vores far i tirsdags, efter jeg havde talt med ham i telefonen om obligationsfinansiering af boligkøb. Da han er statsaut. ejendomsmægler, er den slags ret spændende, for det er et emne, vi generelt ved meget lidt om – medmindre man har taget et af de mange studier i finansiering. Almindelige mennesker ved intet om det, og det er derfor ofte kinesisk, når man skal ind på boligmarkedet.

Artiklen, der hed Derfor er kurs 100 så afgørende for dit lån er absolut læseværdigt. Det er skrevet af DR-journalisterne Søren Nielsen og Barbara Christensen, og skrevet i januar 2015.

Ældre sagen har også skrevet en artikel med titlen Obligationer og investeringsbeviser. Det som lynhurtigt går op for de fleste er, at kursen er ultra-vigtig. Hvis du skal låne en million, kommer du til at betale afdrag ud fra en hovedstol på 1.000.000,-, men hvis kursen kun er 97, så får du kun udbetalt 970.000,-. De 30.000,- du taber fra starten af, skal du dække ind på anden vis.

Du kan også med fordel læse Wikipedias artikel om obligationer, der også tager fat på statsobligationer, og forklarer tingene så vi lægfolk kan være med.

Det er også derfor, det er rent lotteri med egen fremtid, når folk fx låner 15 år afdragsfrit, for hvis du køber i dag, skal du refinansiere i 2034 – og hvis nogen vil bilde dig ind, at de allerede nu ved, hvordan finansmarkedet ser ud om 15 år, er de fulde af løgn. De er i bedste fald i stand til at komme med kvalificerede gæt, men alle gæt er baseret på en hidtidig historik, og fremtiden er ALDRIG helt som man forventer.

Hvis du i 70’erne eller 80’erne ville have fortalt, at man i det 21. århundrede kunne få en lånerente på 5%, ville folk have grint dig ud af lokalet. INGEN kunne forudse hvordan markedet kom til at se ud.

Det ENESTE man KAN sige med fuldkommen sikkerhed er, at renter går i bølger, og når renten bliver tilpas lav, så SKAL den stige. Det er derfor variable lån kan blive ufatteligt dyre ud fra faktorer, du rent privatøkonomisk ikke kan gøre spor ved. Du og din familie er ikke herre over, hvordan de internationale markeder reagerer på både politik og økonomi, valutamarkeder mv.

Det er af yderste vigtighed, at økonomi bliver en del af skoleskemaet for vores børn – og børnebørn. Det er ret formålsløst kun at undervise i madlavning i hjemkundskab, hvis ikke man i forvejen har råd til ingredienserne til at lave sine frikadeller – og det uanset om de er lavet på kalv og flæsk eller af kyllingekød… 🙂

Mange går i banken i håb om, at de kan få gode råd dér, men her glemmer mange, at bankerne skal sælge varen. Du kan næppe få det gode råd af en Nordea-mand, at du bør skifte til Jyske Bank ud fra en konkret vurdering, vel?

Derfor er det vigtigt, at man bruger den relativt lille udgift på, at hyre sin egen rådgiver, når man står over for en så vigtig beslutning, som et huskøb vil være for alle familier. Du kan ikke få det fulde overblik af markedet via en Google-søgning eller en kort samtale med en bankrådgiver. Du kan VÆLGE at have tillid til din bankrådgiver, men der er bare ingen garanti for, at du bliver klogere behandlet – og derfor skal man søge professionel hjælp.

Rigtig god weekend til alle bloggens læsere. 🙂

Dette indlæg blev udgivet i blogning og tagget , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

2 Responses to Mere viden om obligationslån

  1. T Philipsen skriver:

    Kors i røven hvor er nettet taknemligt, når en hver kan skrive som du gør, at se dit navn på tv giver kvalme, at bede dig om råd, ville være som at spørge en dør

    • Henrik V Blunck skriver:

      Jeg tror du skal søge læge, hvis du får den slags reaktioner. Om det så er vigtigst at få hjælp til dine smerter i rektalregionen eller kvalmen må du selv afgøre. Jeg kan anbefale dig at skifte kanal, hvis du bliver så sur. Uanset hvad må du – og alle andre – acceptere, at vi hver især har lov til at sige vores mening. Hvis du kunne formulere dig en smule mere professionelt havde du også en chance for at passere en redaktionel screening.
      God weekend herfra.

Skriv et svar til T Philipsen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.