Her på 17-årsdagen for terrorangrebet i USA er det på mange måder en dag, vi alle husker. Meget har ændret sig siden dén dag.
Alle voksne vil kunne huske denne dag, for i dagene efter blev krigen mod terror indledt, og det har været en kamp, som har ændret sig en del siden den blev startet. I mange lande har lovkomplekset ændret sig, for man kan i dag gøre en hel del mere end før 9/11, hvis bare man kalder det noget med terror.
Det har været juridisk udfordrende, for naturligvis stiller skeptikere sig undrende over for, om vi er i gang med at blive lige så slemme som de folk vi ønsker at bekæmpe, hvis vi først går på kompromis med egne værdier.
Tilhængerne af mere overvågning bruger altid argumentet om, at de uskyldige ikke har spor at frygte. Det har de på sin vis ret i. Ikke desto mindre skal vi huske, at vi også skal have et velfungerende samfund når de ekstremistiske elementer som fx Al Qaeda og Daesh er væk. Samtidig med, at vi ikke skal have et samfund hvor ALLE muslimer blev lagt for had, fordi nogle få ekstremister opfører sig tosset…
Man kunne, med en vis berettigelse, påstå, at retorikken i vores samfund er gået fløjten, mens nogle har spillet på frygten. I dag kan man høre tale på tv fra politikere, som for et par årtier siden ville have sendt personen ind i kategorien “landsbytosser”.
Når man i dag skal gøre status, så er det som om nogle kommer med de sædvanlige himmelvendte øjne, når man påpeger denne manglende takt og tone i debatter i dag. Flertallet er blevet så intolerante i Folketinget, at man virkelig savner, at flere deltager i kampen for at genvinde den gode tone.
Vi bliver ikke bedre mennesker af at svine andre til. Vi får aldrig en velfungerende integration når nogle er så dobbeltmoralske, at de gerne skal have en kebab når de berusede tager rundt i byen, hvorefter den hårdtarbejdende pizzabager omtales som ‘en skide indvandrer’ – eller det der er værre, for de ord findes, desværre! – og det er på høje tid at sige fra.
Vi må ikke lade landet blive fornedret til en bananrepublik alene fordi vi misbruger loven mod terror som alibi for dette vanvid.
Det ER en vigtig debat, og man skal huske, at vores børn følger vores eksempel. Hvis du går rundt og taler nedsættende om folk med anderledes etnicitet, skal du ikke undre dig over, at dine børn ender med at være intolerante samfundsborgere! Du har kun dig selv at bebrejde, for når skaden først er sket, er der ingen vej tilbage.
Så 9/11 er en dag vi alle vil huske – på både godt og ondt. Det gode var, at mange hjalp efter World Trade Center faldt til jorden. Det skal vi også huske at fejre. Der ER folk med gode hjerter rundt omkring. Den ånd og gejst må vi ikke kvæle, alene fordi vi farves af politikere og medier, som leverer et meget ensidigt billede, som alt for længe har leflet for en negativ retorik i frygten for også at møde de himmelvendte øjne. Det burde vi have lært af det nyligt afholdte valg i broderlandet, Sverige.
Fortsat god aften herfra til alle bloggens læsere. 🙂
