Det lyder banalt, men det er faktisk rigtigt, at en historie kan fortælles på flere måder. Den samme historie kan præsenteres med fokus på flere elementer, og det gør ikke den ene historie bedre end den anden. Det beviser blot, rent sprogligt, at man har fokuseret på forskellige elementer af en hændelse.
Det bruges bl.a. af politiet, når de afhører folk separat fra hinanden. Som vidner kan vi godt blive farvede af andres beretning, og derfor er det guld værd, når man kan høre hændelsen fra flere sider uden de er farvede af at have hørt andres forklaring.
På samme måde er beretningen om bl.a. Auschwitz for nylig blevet ret aktuel, fordi Polen har vedtaget en lov, som gør det ulovligt, at kalde koncentrationslejrene for polske.
Nogle vil gerne kalde dem tyske, særligt fordi de har en vis bitterhed over for det faktum, at tyskerne vendte det blinde øje til uhyrlighederne mens det pågik. Hvad mange af dem glemmer er, at det var forbundet med dødsstraf at diskutere, som du og jeg i dag kan diskutere frit. Det var et nazistisk regime hvor alle var reduceret til tal i en statistik. Hvor mange kampklare mænd er der? Hvor mange er der tilbage? Forskellen mellem de to var et dødstal, man slet ikke forholdt sig til dengang.
Så kan man vælge at blive i bitterheden, og tolke på det ene og på det andet – men dét ville være historierevision. Faktum er, at historien gik som den gjorde, og det lader sig ikke ændre.
Kunne man have gjort ting anderledes? Ja, det kunne man.
Men ÆNDRER det noget?
Ikke det fjerneste!
Derfor er det vigtigt, at komme videre med en forståelse for, at denne ideologi ALDRIG må få fodfæste igen noget sted overhovedet. Så begynder vi at være konstruktive og rationelle. Det andet er bare at vedblive med at leve i fortiden, og det kan man ikke få ret meget godt ud af, andet end måske et mavesår – som lægen bagefter kan tjene penge på at kurere…
Jeg har selv været en af dem, som mente, at vi havde krigsskadeerstatning til gode hos tyskerne, men jeg nåede også ganske hurtigt til en erkendelse af, at man ikke kunne blive ved med at insistere på, at alting er andres skyld. Vi må forholde os nøgternt og objektivt til verden omkring os, og vi får intet ud af at skændes med hinanden. Derimod kan vi få en hel del mere ud af, at vi behandler hinanden ordentligt og anstændigt – også selvom vi engang imellem bliver uenige med hinanden.
God weekend til alle bloggens læsere. 🙂
