Kabinepersonalets lønnedgang

Lønnedgangen blandt SAS’ kabinepersonale er overraskende. Alle er klar over, at SAS er inde i en negativ periode — rent økonomisk betragtet tegner aktiekurserne deres eget meget negative billede. Kursen ligger og svinger nede på et niveau lige over et par kroner pr. aktie. Det er et voldsomt fald. For ganske få måneder siden var aktiekursen over de tre kroner.

Mest overraskende er den KURS som aftalen peger på. Det er nemlig et voldsomt problem, som Jan Carlsson også i sin tid prøvede at ændre på med sine principper om at rive pyramiderne ned, at man stadig har en fredning af piloterne som del af virksomhedens strategi.

Det er ufatteligt dyrt at gøre et fly klar til flyvning i SAS regi. Her skal man nemlig ikke nøjes med at videreuddanne piloterne til nye kabiner. Nej, man piller sørme indmaden ud og installerer en standard-kabine, og denne er identisk i ETHVERT SAS-fly. Den slags ting udgør en væsentlig trussel for SAS’ overlevelse. Der er ikke revet nogen pyramider ned, men der er tværtimod bygget nye, fordi der nu er kommet et ensidigt fokus på kabinepersonalet, hvorimod andre personalegrupper går helt fri.

Så er spørgsmålet jo også hvorvidt man overhovedet kan forvente en lavere løn med det arbejdspres der pålægges de ansatte stewards og stewardesser. De kabineansatte har i forvejen antydet, at SAS-ledelsen famler i blinde.

Der er ikke mange håndværkere som ville bryde sig om kun at have fri i ti weekender om året, og det samme gælder nogle af de tider som udgør flyvevagter med overnatninger i Langtbortistan og flere dage væk fra familien. Det glemmer folk når de hører om en løn på 25-28.000.

Men kursen og strategien er farlig, for nu er der mange som spiser argumentationen om høje lønninger som eneste grundlag for SAS’ udfordringer. Jeg vil sige det omvendt, for jeg har også tidligere haft SAS-aktier som del af min pensionsportefølje. Dér hvor strategien har været forkert har været i planlægningen af de ruter man ville flyve (og byde på). SAS må leve med den fri konkurrence ganske som de andre store flyselskaber. Men vi hører aldrig Lufthansa eller Air France pive i samme omfang.

Lufthansa flyver ruter der er økonomisk rentable, og så kan lavprisselskaberne sejre sig selv ihjel på de mindre rentable områder. Vi så det dengang Sterling underbød alle andre. De knækkede nakken, og gendannede sig under andre faner. Det er en dårlig strategi rent markedsføringsmæssigt at satse på prisen alene. Service er et langt bedre parameter, som kan justeres til at passe til kunderne, og man kunne gøre meget for at undgå den kedelige sandwich eller dovne bolle. Servering af et ordentligt måltid – ikke nødvendigvis stort, men gerne lækkert – kan give et øget salg af drikkevarer. Den slags strategier ville vise, at SAS var parate til at tænke i nye baner, men det er muligvis for sent.

Mest sørgeligt er dog den tendens, at vi skulle poste yderligere penge i SAS. Den danske stat må erkende sit tab, og så må ledelsen for SAS til at tage skeen i den anden hånd. Se at få revideret strategien så det igen bliver et rentabelt firma. Så vil jeg påstå, at langt færre ruter sagtens kan blive langt sjovere, rent indtjeningsmæssigt.

Men så må SAS nok også være forberedt på en bonusordning når udviklingen ER vendt.

God weekend. 🙂

Dette indlæg blev udgivet i Ikke-kategoriseret. Bogmærk permalinket.