Den 17/4 kunne Kristeligt Dagblad fortælle, at det kirkelige arbejde bløder. Det fik mig til tastaturet, for intentionen var ganske tydelig: man ønskede en hjælpepakke, og selvom hensigten kunne være nok så sympatisk, så lugter det også lidt af rendyrket lobbyisme.
Det er gået lidt frem og tilbage på området. Først var man ved at lempe på kriselukningen af kirkerne under corona-krisen, men efter protester fra biskopper og præster, trak man heldigvis i land, og bevarer dem lukket under Påsken…
Efter nyheden om den kristne friskole, der meldte afbud til gudstjeneste, fordi præsten var kvinde, kan man godt undre sig en smule over hvordan medierne håndterer spørgsmålet om friskoler. Hvis det havde været en muslimsk friskole, havde mange råbt højt. Det så vi senest i diskussionen om håndtryk ved statsborgerskabs-ceremonien…
Nu er det jo ret nemt for mig at sige, at man aldrig bør tvinge til konfirmation når man, som jeg, ikke er medlem af folkekirken eller i øvrigt religiøs. Som buddhist er der ikke nogen religiøse lister og regler andet end at opføre sig ordentligt over for sine medmennesker – i hvert fald i […]
Dagens spørgsmål handler om at være effektive i vores kalendersystem. Kunne man dog ikke bare lægge Påsken, St. Bededag og Pinsen fast i kalenderen? Det er da super irriterende, at påsken, St. bededag og Pinsen aldrig ligger fast i kalenderen, men rutsjer rundt.
Man kan ved selvsyn læse om de kristne friskoler TV2 undersøgte herfra: http://nyheder.tv2.dk/samfund/2016-03-03-kristne-friskoler-til-elever-udlev-ikke-homoseksualitet?utm_source=dlvr.it&utm_medium=twitter. Det er uacceptabelt, at friskoler i snit får 46.000,- om året pr. studerende under påskud af, at ville levere en bedre kvalitet i undervisningen, for derefter at reducere undervisningen til prædiken i had.