Kunne man ikke lægge Påske, St. Bededag og Pinsen fast?

Dagens spørgsmål handler om at være effektive i vores kalendersystem. Kunne man dog ikke bare lægge Påsken, St. Bededag og Pinsen fast i kalenderen? Det er da super irriterende, at påsken, St. bededag og Pinsen aldrig ligger fast i kalenderen, men rutsjer rundt.

Det officielle svar på spørgsmålet hvornår påsken falder fra Nils Arne Pedersen, der er kirkehistoriker ved Det Teologiske Fakultet på Aarhus Universitet, lyder sådan her:

»Påsken falder altid på den første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn.«

Det gav følgende resultat sidste år:

Klip fra kalenderen 2015

Det gav dette resultat i år:

Klip af kalenderen for 2016

Det er super irriterende, både set fra et skoleperspektiv, og samtidig fordi det mest af alt lugter af rigtig dårlig planlægning. I skolerne ved man, at vinterferien falder i uge 7 eller 8 – afhængig af det kommunale valg, man har truffet. Men der er også logistiske udfordringer i dette, for når man skal planlægge et nyt års møder, så sidder folk altid med nyeste kalender for at kunne give svar på hvornår man kan afholde møder ud fra perspektivet “hvornår falder påsken nu?”

Jeg skal ikke være dommer over, hvad der ville være bedst, men jeg tænker, at vi i det 21. århundrede er nået forbi identifikationen af nymåner, og selvom påsken på græsk hedder pentekoste ud fra definitionen at tælle til 50, så er det alt sammen temmelig nytteløst i et samfund, hvor de fleste af os alligevel blot ser det som ‘betalte fridage’…

Jeg tænker, at det handler om, at man ikke vil træde nogen over tæerne, men i det moderne samfund er det sjovt, at Mortensaften godt kan ligge på en fast dato – ligesom Grundlovsdag, Befrielsesdagen og Besættelsesdagen – hvorfor skulle man så ikke også kunne vedtage dette som værende “Påsken ligger i uge 14” eller en anden FAST definition.

Hvad tænker du om dette roderi?

 

Leave a Response