Hvad er det DU synes er specielt ved kristendommen?
Dagens spørgsmål er: “Hvad er det DU synes er specielt ved kristendommen?” fordi jeg mener det er meget væsentligt at erkende hvilket fundament folk har for at diskutere. Mange er slet ikke klar over hvad det er de mener gør, at de skulle forsvare deres kristendom, og derfor kan det måske hjælpe med at afklare tingene at få sat ord på nogle af følelserne.
Der er flere svarmuligheder nogle giver, herunder:
- det er så hyggeligt at være til en prædiken
- det er en god vane
- jeg kender ikke andet
- det giver tryghed
Det hyggelige samvær under en prædiken
Jeg kender mange mennesker som hygger sig rigtig godt over en cafe latte eller en let frokost når de tager i byen, men de tager ikke en kritik af cafebesøg nær så personligt som kristne gør med deres kirkegang…
Det er da godt at synes noget er hyggeligt, men det er vel ikke unikt for en kristen prædiken? Jeg er temmelig sikker på mange muslimer også nyder fredagsbønnen, og jeg véd, at jøderne gennem mange år har dyrket sabbaten med en helt speciel kærlighed til Skaberen.
Så det er ikke rigtig nogen forklaring på spørgsmålet, vel? 🙂
Den gode vane
Det er også en god vane at give planterne vand fra regnopsamlingsbeholderen frem for vandhanen. Men når det påtænkes hvor mange der oplever hvor lidt egentlig RELEVANS mange af præstens budskaber har til nutidens virkelige problemer, så kan det godt undre, at påstå, at det skulle være en god vane at sidde og lytte på en prædiken hver søndag, hvis det ikke skaber nogen forbedring i personligheden.
Jeg kender et par personer som næsten er indre-missionske, og deres forståelsesevne af hensynet til andre relaterer sig mere til hvem de synes om end at behandle alle ens. Hvis ikke du taler dem efter munden, så elsker de at komme med bagtalelser af alle andre. Dem som er i kridthuset den ene uge kan være pariaer næste uge, og så fremdeles.
Så jeg tvivler på den forandrende effekt man normalt ser hos folk som beskæftiger sig med gode vaner.
Vanetænkningen (jeg kender ikke andet)
Det er ingen undskyldning, at du ikke kender andet. Folk burde generelt have overbevsit sig selv om hvorfor de træffer de valg de gør. Mange aner f.eks. ikke at denne jesus ikke har nogen historisk baggrund. Han er KUN valideret i de græske skrifter, men alligevel vil ingen tro på det, fordi fordommen er, at jesus da naturligvis er en historisk personlighed.
Det er, med andre ord, opdragelsen, som ligger til grund for vanetænkningen, og er kun en dårlig undskyldning for ikke selv at skulle sætte sig ind i tingene.
Trygheden
Du får også tryghed ved at købe en puddel, men det gør man ikke hver uge, vel? 😉
På samme måde er trygheden kunstig. Se på folk når de skal begrave deres kære. De sørger fordi de er i tvivl. Hvis de selv troede på de små lyserøde historier, så måtte der være en glæde ved at en person som led af længere tids sygdom fik fred.
Dét kan en ateist forstå. Men en kristen tvivler, og derfor er det dobbelt sorg, åbenbart.
Hvad er din holdning til kristendommen?
Kom gerne med en kommentar med hvad du mener er unikt ved kristendommen. Jeg vil da gerne høre din mening.